124 / 725
Rådhus — universitet — bispegård
111
er sket under Kong Hans. Hvad mere skal jeg fortælle?
Fyrste er nu — ---- Han er sin Faders Haab, og han
er Havets Herre“. Denne indskrift blev antagelig ødelagt
efter branden 1728, da bygningerne som så meget i Kø
benhavn gik op i luer.
Der var ingen trivsel i universitetet i årene op mod
reformationen. Dets korte opblussen med Paul Helgesens
velmente fornyelse af studierne og troens renselse for
kætterske tanker gled ud, og reformationen var ikke til
at standse. Kong Frederik I havde i 1530 planer om at
flytte universitetet fra Nørregade til Gråbrødrekloster,
men planen kom ikke til udførelse. Der kom urolige år
for universitetet, og først i 1536 efter Christian III’s sejr
oprettes et nyt universitet på den reformerte tros grund
lag, og der træffes den bestemmelse, at bispen og uni
versitetet skal bytte gårde, så dette flyttes over på det
store grundstykke nord for Frue Kirke, som den katolske
bispestol havde brugsretten over. Her ligger universite
tets hovedsæde endnu, selv om det har forgreninger ud
til mangfoldige steder. Fra 1537 har Sjællands biskop
haft bolig på hjørnet af Nørregade og Studiestræde, selv
om bygningerne er undergået store forandringer, særlig
i 1583 ved Valkendorfs ombygning og genopførelsen efter
branden i 1728. Grundarealet var i 1583 meget større,
end det nu er efter beskæringen til fordel for Studie-
gården. De byggearbejder, der blev foretaget i 1583, var
antagelig ret omfattende, selv om man beholdt det mid
delalderlige, noget smalle hus mod Nørregade, der måtte
vige pladsen efter 1728. Ved udgravningen til portner
lejligheden i 1896 traf man op til det middelalderlige
hus’s vestmur nogle fundamentrester, som med god vilje
kan betragtes som grundlaget for de småbygninger, der
er vist på Resen’s tegning.
Under byens belejring i 1658—59 sprang en granat i
biskop Svanes studieværelse, „så tag og lofter fik deres