110
Charles Christensen
af det middelalderlige hus, antagelig til en trappe. Hos
Resen er den mangekantet med et løgformet tag. Der blev
i 1896 truffet to firkantede højere liggende fundamenter,
et af dem kan have passet med udbygningen hos Resen.
Antagelig ombyggede Valkendorf hele det gamle middel
alderlige hus og førte det måske ud til Studiestræde.
Grundstykket skal være gået noget længere ud mod syd,
end det nu gør.8 Efter Københavns brand i 1728 blev
Studiestræde bredere, og bispegårdens arealer fik en lille
afskæring. Ifølge Resens tegning har forhusets sydgavl
helt middelalderlig karakter med trappegavle, der ender
i tre små øvre spidser. Huset er vist med store firkan
tede vinduer, der tyder på det forhold, at den middel
alderlige del af huset mod Nørregade måske også har
fået en senere ombygning. Gulvene i de gamle bygnin
gers underetage var ved opfyld i gårde og gader antagelig
kommet til at ligge noget under 1580’ernes jordhøjder.
Resen omtaler, at der sad en indskriftsten fra 1512 i
bygningen. Øst derfor stod bogstaverne A og F samt et
våben.9 De to bogstaver hentydede til universitetets rek
tor i 1512 Anders Friis. Angivelsen med betegnelsen „Øst
for indskriften“ kan ikke passe med en port i bygnin
gens østfacade. Det må derfor formodes, at Valkendorf
flyttede stenen sammen med porten om på sydsiden —
så kan der tales om ting øst for porten.
Universitetsbygningen fra 1512 fik den store indskrift
sten, hvis tekst kendes fra Resens: Inscriptiones Hafni
enses S. 247.10 Der står her i dansk oversættelse:11 „I
Aaret 1512 grundlægges denne Bygning, et velegnet Sæde
for lærde. Roskildebispen dør, begraves dersteds, Johan
nes som Ledsager i Døden med Broder Jacob. Lage, et
Fromhedens Billede vælges til Biskop. Da han efterføl
ger, adlyder den hengivne Gejstlighed ham. Slaverne
slutter Fredsforbund med de Danske. Danmark glæder
sig, fordi der gives tryg Fred. Læs, at disse og flere ting