HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

126 / 725

Rådhus — universitet — bispegård 113
forsøge at føre bispegården tilbage til dens oprindelige
skikkelse. Murermester Larsen var udset til at udføre
restaureringen; man skulle have midler til arbejdet ved
at afstå en del af grundstykket. Det blev dog den nye
stjerne på arkitekturens danske firmament, Martin Ny­
rop, der i 1893 var begyndt at opføre Københavns nye
rådhus, som gik i lag med opgaven og løste den til almin­
delig glæde — der antagelig holder sig — selv 0111 byg­
ningen ikke omtales eller gengives så ofte. Martin Nyrop
var ved bispegården i stand til at prøve virkningen af
forskellige nye materialesammenstillinger og enkeltfor­
mer, som senere udvikles ved rådhuset. De levende for­
mer f. eks. ved bispegårdens karnap, tagrender og nedløb
sætter skønne blomster på rådhuset. Inden ombygningen
lod arkitekten bispegården opmåle, og resultatet heraf
har lige så lidt som Nyrops tegninger fra ombygningen
tidligere været gengivet. Antagelig var arkitekt V. Fischer
konduktør,13 og Axel Broe havde murerarbejdet. Murer­
formanden hed Jørgensen.
Ser man over mod bispegårdens hjørne, glider øjet
snart op over taget og fastholdes af Petri Kirkes under­
dejlige spir. Der er i sammenspillet mellem spiret og
bispegården et af byens smukkeste, men stilfærdigste
gadebilleder, som man skal glæde sig over — selv 0111
man har nok så travlt. Og ser man bispegården frontalt
fra Frue Plads — over de parkerede biler — er virknin­
gen ikke ringere. Den fornøjelige hjørnebygning, der nu
har over 50 års patina efter istandsættelsen, falder sær­
deles godt sammen med sit gamle nabohus i Nørregade.
Disse statelige menneskeboliger skal man helst se i de
stille morgentimer på en sommersøndag. Og man skal
stå stille og se på deres hemmeligheder, deres overvej­
ende lodrette delingslinier, f. eks. de høje, ranke vindues-
åbninger. Det er helt modsat ved den moderne arkitektur
med dens udtalte vandrette delingslinier og flade, brede