HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Rådhus — universitet —-bispegård

109

ger. Portens nuværende hvælvinger er fra 1896. I nord

væggen er de midterste dele af væghøjden muret af

munkeskifte (to løbere og en binder efter hinanden);

øverst og nederst er mere regelmæssige krydsskifter,

måske fra senere istandsættelser. I muren kan spores

enkeltheder, der kan tydes som bevis for, at tre nicher

— døre eller vinduer? — har siddet i muren. Desuden

findes en udhugningslinie, der kan tydes som fals til

hvælvinger eller måske riller fra en kamin i gavlen. Om

disse åbninger og indhugninger i muren alle er fra mid

delalderen, er dog et spørgsmål, som man nu ikke kan

afgøre, da pillerne fra hvælvingerne i porten skjuler

så store stykker af den middelalderlige gavl. Hertil kom

mer det forhold, at man kan ikke bestemt udtale sig om

etageantallet eller højderne i bygningen — eller om

gulvhøjden ved sydgavlen har haft forbindelse med

nicherne i nordgavlen. Disse har måske tilhørt et andet

stokværk over en lav underetage, for den øvre fladbue

sidder ikke mindre end 6 alen over det oprindelige gulv

ved sydgavlen. Den lille niche midt i nordgavlen er an

bragt noget lavere, til gengæld er der ikke mindre end

6y2 alen op til den buesten, der kommer frem helt henne

i gavlen vest for nichen, ved falsen fra den nye bygnings

piller. Under den øvre flade bue ved den tidligere åbning

i murens østlige del ser det ud, som man alt i ældre tid

har indføjet en muret udfyldning. Men der er jo den

mulighed, at man i middelalderen — ligesom nu —

havde en port på dette sted, og denne kan være nedlagt

af Valkendorf i 1583 og flyttet

0111

paa sydsiden. Han har

antagelig opført den bygning, Resen viser inde på are

alet langs grundens nordside, og så lå porten i den mid

delalderlige bygnings nordlige del meget uheldigt. En

mindre udgravning i bispegårdens brolægning kan anta

gelig bringe klarhed over disse problemer. På Resens

tegning er desuden vist en lille udbygning på vestsiden