117 / 725
104
Charles Christensen
vedstaden, tog bystyret med magt bygningerne fra un i
versitetet. Man mente måske, at den tru fne overenskomst
kun havde gyldighed i kong Christians levetid. Vor Frue
Kirke tråd te nu til med sine rige midler,2 og ved kong
Hans’ hjemkomst og indgriben i striden kom der en ny
overenskomst i stand. Efter denne beholdt universitetet
hele arealet med de stående bygninger, og byens rådhus
(det tredie) fik for længere tid sin plads på sydsiden af
Gammeltorv i en bygning, hvis rester er gravet frem af
Københavns bymuseum.3 E fter at „Universitas“ og „Stu
dium", som det hed i gamle dage, var kommet i fast be
siddelse af det tidligere rådhus’ grundstykke, gik man
antagelig i gang med at forbedre bygningerne, og i 1512
blev der nordligst på arealet rejst et grundmu ret hus
mod Nørregade. Rester af dette påviste man i 1896;
disse fund h a r ikke tidligere været offentliggjorte.
Kun enkelte sten fra det murede hus fra 1512 er nu
synlige i portrummets nordmur. Her ses de store røde
munkesten i middelalderligt skifte; to lange sten, der
veksler med en kort. På dette hus sad de fremspringende
kampesten, som er vist hos Resen; nu findes de antagelig
under fortovets overflade. Det må formodes, a t den
gamle og den nuværende facadelinie ligger på samme
sted. Når byens gamle vise fædre i m iddelalderen havde
udvalgt sig pladsen i Nørregade til deres rådhus, må der
have været forskellige årsager hertil. Dels var det en
central beliggenhed — dog noget langt fra slottet — og
dels h a r grunden ligget hø jt og tø rt, som det kan for
modes efter H. U. Ramsings snittegning gennem Nørre
gade.4 Det faste moræneler lå ved gadeskæringen Studie
stræ d e -N ø rreg ad e meget hø jt og fald t stæ rk t mod syd
og antagelig noget mod nord. Ved syd-østre h jø rne af
bispegården ligger leret i kote 7,53 m, og gadelinien er
nu oppe i kote 9,1 m. Inden ildebranden i 1728, som også
ødelagde bispegården, var jordlinien oppe ved kote 8,00.