HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

1 0 0

Otto Mackeprang

229) p or strækningen fra Holmensbro til gaden Bremerholm

er det ældste egentlige navn Støregaden (efter fisken stør). Det

anvendes i et dokument fra 1660 (K. D. V, s. 699). Senere siges

sædvanligvis Størestræde, undertiden varieret til Størelængen, se

H. U. Ramsing: Øster Kvarter, s. 16. I slutningen af 1700-tallet

og begyndelsen af 1800-tallet bruges hyppigt betegnelsen Numrene

overfor Holmens Kirke eller blot Numrene, idet ejendommene her

var udstyret med fortløbende husnumre, noget for den tid op

sigtsvækkende, se Carl C. Christensen: „Nummerrækken i Nyhavn“

og „Numrene overfor Holmens Kirke“ samt husnummereringen i

København. H. M. K. 3. IV (1940), s. 211—58. Først 1859 indførtes

den nu gældende ordning med husnummerering ved de forskellige

gader, ulige numre på den ene side og lige numre på den anden

side af gaderne, se B. F. 1859—60, s. 165—70 og magistratens be

kendtgørelse af 26/10 1859. I 1877 vedtoges det, at gaden her i

dens fulde udstrækning skulle hedde Holmens Kanal, s. B. F.

1877—78, s. 708—11 og rådstue-plakat af 5/11 1877. For gadestyk

ket fra Bremerholm til Kongens Nytorv havde dette navn i øvrigt

været den almindelige betegnelse siden 1650.

230) Erik Pontoppidan: Origines Hafnienses, s. 45—46. — N.

Jonge: Københavns beskrivelse II, s. 221—22. — Oluf Nielsen: Kø

benhavn I, s. 263.

231) Christian Olufsen: Collectanea til et antikvarisk-topografisk

leksikon over Danmark (1829), s. 23. — H. D. Lind: Kong Chri

stian IV og hans mænd på Bremerholm (1889), s. 367 (med Niels

Hansen Heldvad som kilde).

232) K. D. I, s. 259. — H. U. Ramsing: Bidrag til det gamle Kø

benhavns topografi. H. M. K. 1. III, s. 44.

233) Louis Bobé: Bremerholms Kirke og Holmens menighed gen

nem tre århundreder (1920), s. 7. — Ordet breme genfindes som før

steled i brombær, dialekt: brim-, brem-, bræm- og brambær, forskel

lige steder kaldet bræmer, jfr. Nordiske plantenavne ved H. Jenssen-

Tusch (1867), s. 207, H. F. Feilberg: Ordbog over jyske almues-

mål I (1886—93), s. 131, Samsøs stednavne. Udgivet af Stednavne

udvalget (1922), s. 52, Sønderjyske stednavne, 1. levering (1931),

s. 97 og 10. levering (1938), s. 241 og Bornholms stednavne, 1. leve

ring (1950), s. 284.

234) S. Sterm: København I, s. 50. — Fra bispetid til borgertid,

s. 25, 65—66, 166, 182—86. — Christian Elling og Axel Nygaard:

Det gamle København (1947), s. 85—98.

23B) H. U. Ramsing: Øster Kvarter, s. 16.

236) Det var vistnok i en af sine berømte konferencer på „Som