HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Otto Mackeprang

B. F. 1872— 73, s. 867—68 og rådstue-plakat af 2/1 1874. — B. F.

1881—82, s. 509—13 og rådstue-plakat af 21/11 1881. — Tugthus-

porten (tidligere varianter: Tugthusstræde og Tugthusgade) havde

navn efter det tugthus, som Christian IV 1606 lod indrette i Hel

ligånds Hospitals bygninger. Dette tugthus, der afløste tugthuset

i Tyge Brahes gamle gård ved Farvergade, blev nedlagt 1650. Og

ved navnet Trompetergangen (forhen varieret til Trompetergade)

var mindet Ambrosius Leffelmand Trompeter, der havde en ejen

dom her i slutningen af 1600-tallet, se H. U. Ramsing: Gråbrødre-

kloster og Helligåndshus. H. M. K. 1. III, s. 506—608 og 445—46.

216) Helligåndskirken i København. Udgivet af kirken ved Bjørn

Kornerup (1949), s. 241—43. — Portrætmedaillonen på nr. 6 (matr.

nr. 164 Frimands Kvarter) skyldes en amatørbilledhugger, grosserer

Christian Adolf Kiær, som i sin tid har ejet huset, se Peter

Linde: Gråbrødretorv (1946), s. 57. C. A. Kiær overtog ejen

dommen i 1860 og beholdt den, til han døde 1905 (22/3),

hvorefter den gik i arv til en datter af ham, se Tingbogen for Fri

mands Kvarter sammenholdt med Skødeprotokol nr. 120 (s. 439

—40). Tinglysningskontoret.

217) Otto Mackeprang: Om københavnske gadenavne, s. 35.

21S) L. B oth: København, s. 204. — Oluf N ielsen: København IV,

s. 436. — H. U. Ramsing: Øster Kvarter, s. 14. — Carl C. Chri

stensen: Sankt Nikolaj og det gamle Skipperkvarter (1948), s.

28—29.

219) B. F. 1894— 95, s. 804— 06 og rådstue-plakat af 13/11 1894.

— En parallel til navnedannelsen Skvaldergården har vi i Slad

derrækken på Christianshavn. Det var den folkelige betegnelse for

husrækken over for Wildersgades Kaserne, se Hans Holck: Køben

havns beskrivelse, s. 20 og 71, Th. Overskou: Af mit liv og min

tid. Udgivet af Robert Neiiendam I (1915), s. 19 og Før og nu IV

(1948), s. 83. Wildersgade, opkaldt efter storkøbmanden Lars Wil-

der (1768—1810), hed indtil 1859 Store Kongensgade, se B. F.

1859—60, s. 227—29 og rådstue-plakat af 26/11 1859.

220) B. F. 1894—95, s. 804—06 og rådstue-plakat af 15/11 1869.

— B. F. 1899—1900, s. 1582, 1591 og rådstue-plakat af 15/12 1899.

221) Kgl. resolution af 4/12 1854 og rådstue-plakat af 29/12 s.

år. — B. F. 1890—91, s. 1334—35 og rådstue-plakat af 9/2 1891. —

Om H. P. Lorentzen, der var en betydelig byggespekulant i da

tidens København, se Villads Christensen: København 1840—57

(1912), s. 38, 44, 47, 502, 519 og Otto Norn: Nikolaj Tårn (1945),

s. 86—87, 120.

222) B. F. 1897—98, s. 291—92. Det nye navn blev vedtaget af