HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

De gamle gadenavne

209) Ludvig Holberg: Mindre, poetiske skrifter. Udgivet af F. L.

Liebenberg (1866), s. 94.

210

) Fædrelandet, 2/6 1843. — En helt ny betegnelse for gaden

var Krystalgade nu ikke. Fra sidste halvdel af 1700-tallet høres

betegnelsen Krystalstræde og Krystalgade nu og da i folkemunde

forbundet med strækningen, der fører fra Købmagergade til Fiol

stræde, hvilken strækning sædvanligvis kaldtes Store Skidenstræde

i modsætning til Lille Skidenstræde, der var navnet på den reste

rende strækning, den mellem Fiolstræde og Nørregade, jfr. Hans

Holck: Københavns beskrivelse, s. 50, N. Jonge: Københavns be

skrivelse I, s. 140 og Villads Christensen: Forsvundne gadenavne.

H. M. K. 1. III, s. 3—5.

211) Store Regnegade var i middelalderen en byens rende med

et stræde „ud med møntemuren“, som blev nedlagt omkring 1570.

Det senere gadeanlæg fandt sted ved år 1650, og gaden må efter

den til denne da knyttede betegnelse have stået for samtiden som

noget særdeles pynteligt, se Hugo Matthiessen: Gamle gader, s.

71—72 og H. U. Ramsing: Middelalderen III, s. 107. — De første

grunde ved den nye gade bortsolgtes af Frederik III 1650 og 1651,

se K. D. III, s. 352 og 376.

212

) Et i 1938 af Stednavneudvalget stillet forslag om at „nor

malisere” skrivemåden for Skoubogade, således at den blev til

Skovbogade, fandt ikke tilslutning hos de kommunale myndighe

der, som med henblik på navnets oprindelse mente at måtte fast

holde den hævdvundne skrivemåde med u, se B. F. 1938—39, s.

679—94. Bedre gik det ikke med et i 1941 fra anden side fremsat

forslag om at vende tilbage til den gamle form Skoboderne. Om

end fristet af forslaget anså man det for rigtigst vedblivende at

bevare navnet uforandret i den gennem tiderne tilslebne skikkelse.

Sagen 4. afd. G. 16—1941. Gadenavneudvalgets arkiv.

213) Oluf Nielsen: København IV, s. 415. — Den tanke, at gaden

skulle have fået sit navn af, at vandskyl gjorde den impassabel

i regnvejr, se L. Both: København, s. 193, synes trygt at kunne

lades ude af betragtning. Ligeså formodningen om, at navnet skulle

være en forvanskning af Rendegade, se Jørgen Bast: Schwartzerne

i Sværtegade, s. 12. Betegnelsen „den rene gade“ fra 1650—51

taler så absolut herimod. Ligefrem støve historisk-topografiske

forhold op, når en gade skulle navngives, gjorde man ikke på den

tid.

214) Reskript af 27. april 1842 og rådstue-plakat af 18/5 1842.

-— B. F. 1875— 76, s. 225—29 og rådstue-plakat af 29/7 1875.

215) Reskript af 1/2 1843 og rådstue-plakat af 20/2 s. år. —