De gamle gadenavne
95
1609 eller 1610. I forbindelse med en restaurering 1707 blev spring
vandet hegnet med et gitter udført af klejnsmed Hans Schæbel
efter Chr. Nergers udkast. 1781 blev „den ynkelig forfaldne fon
tæne" nedbrudt og atter opført. Kummen forsynedes med en ny
fod af norsk marmor, tilhugget af stenhuggermester Fischer. Mar
morblokken blev afgivet af Frederikskirkens beholdning. Samtidig
fornyedes springvandets gitter. 1860 blev piedestalen forhøjet. Ved
en istandsættelse 1890—92 efter tegninger af Hans Tegner blev
det nuværende stenbassin bragt til udførelse og gruppen placeret
på den nye sokkel, se F. R. Friis og L. Fenger: Springvandet på
Gammeltorv i København. Tidsskrift for kunstindustri, udgivet
af Industriforeningen, 1892, s. 161-—72. Desværre er figuren her
ved kommet så højt til vejrs, at det kniber med at se enkelthe
derne. Og de er ellers vel værd at betragte. — Springvandet sprang
første gang i sin nye skikkelse på Christian IX’s og dronning
Louises guldbryllupsdag den 26/5 1892, se „Monumenter, mindes
mærker og statuer i København", udgivet af Kraks Legat (1941),
s. 12.
190) K. D. V (1882), s. 7. — Oluf Nielsen: København IV, s. 362
—65.
191) Oluf Nielsen: København II, s. 238—39. — H. U. Ramsing:
Vester Kvarter, s. 12. — Mogens Lebech: Nytorv (1950), s. 10—12.
192) Carl Bruun: København II, s. 597, 633, 641—42. — Dan
marks hovedstad, s. 146.
193) Carl Bruun: København III, s. 706—09, 722—28.
194) Carl Bruun: København III, s. 756—57. — Mogens Lebech:
Nytorv, s. 47—50, 71— 77.
195) Sagen 2. afd. 47—56/1929. Gadenavneudvalgets arkiv.
196) K. D. I, s. 148.
197) H. U. Ramsing: Middelalderen III, s. 97. — Samme forfat
ter: Snarens Kvarter, s. 13.
198) K. D. VI, s. 31.
i" ) C. F. Reisser: Ildebrands-, levneds- og forfølgelseshistorie.
Udgivet af Oluf Nielsen (1890), s. 48. — Villads Christensen: Op
tegnelser om ildebrande i København 1749—87. H. M. K. 1. VI
(1917—18), s. 208. — Fra bispetid til borgertid, s. 181.
200
) Carl Bruun: København III, s. 109—10.
201
) N. Jonge: Københavns beskrivelse I, s. 60—61. — L. Both:
København, s. 97—98.
202
) h . U. Ramsing: Middelalderen III, s. 99—100.
2
°
3
)
Oluf Nielsen: København IV, s. 156, 435. — H. U. Ram
sing: Middelalderen I, s. 27. — I de til vore dage bevarede doku