HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Rådhus — universitet — bispegård

103

strak t sig længere ned ad Studiestræde end nu, må i

middelalderen have ligget gode bygninger — måske af

bindingsværk i øvre etage, som det kan ses på tegningen

hos Resen, selv om de bygninger, der her er vist, sand

synligvis er noget yngre end huse fra 1377—1380. Syste

met med en grundmu ret underetage og øvre stokværk

af bindingsværk var måske mere anvendt, end efterladte

bygninger nu lader formode. Men Resens tegning, der

vel må være fra ca. 1670erne, ha r så mange sandsynlige

enkeltheder, at man ikke tø r foragte de oplysninger, den

giver. F. eks. er flere antagelig middelalderlige enkelt

heder angivet. Her tænkes på de fremspringende grund

sten, der er vist ved nogle dele af bygningerne. Over

kampestenene begynder murværket, som mod Studie

stræde er i en etages højde; derover ses bindingsværk.

Det er meget morsomt, at de angivne grundsten kun er

vist på nogle stykker af facaderne, som må formodes

at være af en anden alder end de facademure, der ikke

har synlige grundsten . Det er øverste stykke af Nørre

gadefacaden (mod no rd ), der h a r de synlige grundsten.

Og her stod ifølge udgravninger i 1896 et senmiddelal

derligt hus, som antagelig er den bygning, man opførte

i 1512. Der er endnu ikke påvist rester af de første byg

ninger, der h a r fungeret som rådhus.

Det var bevægede år for grundstykkets ejere efter

universitetets oprettelse i 1479, og anvendelsen af de cen

tra lt beliggende arealer med bygninger nord-vest for

Frue Kirke blev genstand for store omskiftelser. Kong

Christian I fik samme år, universitetet blev ført ud i

livet, en overenskomst med byens magistrat, efter hvil

ken den nystiftede institu tion skulle have husly i råd

husbygningerne for de kommende ti år. Da denne tid

var forløbet, ønskede magistraten igen den fulde dispo

sitionsret over bygningerne, og i 1491, da kong Hans, der

jo overtog de store riger, en tid var fraværende fra ho