118 / 725
Rådhus — universitet —• bispegård
105
De ældste åremål fra ca. 1200 til ca. 1700 gav her kun
en ringe stigning på ca. 50 cm over lerbankens højeste
punk t ved bispegårdens hjørne. Nede i lerbundens lav
n ing e r— ned mod Gammeltorv— kom der meget tykkere
fyldlag. Går man den nu ret jævne bys oprindelige hø j
der nærmere efter,5 kan man vel sige — som ved den
evige stad — at den var anlagt på syv høje, selv om tallet
ikke må tages alt for bogstaveligt, og højene var små
ting i forhold til Romas. Man udsøgte sig i gamle dage
— så vel som nu — fast tør jordbund til de offentlige
bygninger, dersom nødvendige forsvarsanordninger ikke
gav andre bestemmelser.
De ældste bygninger på arealet h a r natu rlig t samlet
sig om h jø rn e t af Nørregade og Studiestræde. Antagelig
har her været en hjørnebygning med en længe ned ad
Studiestræde i vest-øst, og en kort fløj mod Nørregade,
der efter 1512 korn i forbindelse med den middelalder
lige bygning, som h a r ligget langs Nørregade i en afstand
af ca. 11 meter fra Studiestræde. Dette hus, der blev
påvist i 1896, havde døre i sydgavlen til hjørnebygnin
gens fløj mod Nørregade. Desværre blev der ikke ud
gravet ved hjørnebygningen. På nationalmuseet findes
de opmålinger, der blev fremstillet på grundlag af ud
gravningen i 1896.6 Akademiet ha r a rk itek t Martin Ny-
rops opmålinger af bygningerne inden restaureringen i
1896 og tegningerne til ombygningen. Ifølge disse oplys
ninger kan man få nogle ind tryk af det middelalderlige
hus, som h a r stået på grundens nordlige del ud mod
Nørregade. Huset var 8 m bredt og 13 m langt og lå ca.
11 m fra h jø rnet. Gavlene fremviste enkeltheder, der
var noget i strid med hinanden. Under denne del
af den nuværende bygning var der ikke udgravet før
1896, men nu blev her ind re tte t nogle portnerværelser.7
Under portrumm ets brolægning fik man ikke under
søgt. Et oprindeligt gulv i det middelalderlige hus’