ENDNU NOGLE SMÅTRÆK FRA
KØBENHAVN I
1 8 7 0
’ eme
Af V. W O L L .
Som afslutning på en lille artikel i „Historiske Meddelelser
om København", 3 rk. V bd., har forf. af de følgende linier
tænkt sig, at disse mulig kunne interessere som skildringer
fra dagliglivet i hovedstaden for trekvart århundrede siden,
således som han mindes dem fra sin barndom.
I
politisk henseende var København endnu i halvfjerd
serne at regne for højres faste borg, og „højre“ var
et konservativt parti, som endnu i mange måder byg
gede på det gamle nationalliberale partis grundvold. —
Socialdemokratiet havde allerede i tiårets begyndelse
fået lidt fodfæste i arbejderkredse, men bevægelsen blev
med hård hånd slået ned af myndighederne, bl. a. da
politi og husarer i maj 1872 greb voldsomt ind overfor
et større møde af partiet på Nørrefælled. — Venstre var
i Københavnernes øjne identisk med partiets fører Chri
sten Berg, oprindelig lærer i Kolding, senere på Bogø,
hvor han også oprettede en navigationsskole, og iøvrigt
var der nogle landborepræsentanter, som højre lod hånt
om.
De ledende dagblade var først regeringsorganet, der
bar den imponerende titel :„Den til Forsendelse med de
kongelige Brevposter privilegerede Berlingske politiske og
Avertissementstidende“, men almindelig blot kaldtes
„Berlingeren“. Dette blad var officielt organ for alle
retslige bekendtgørelser for hele landet, altså svarende
til vor „Statstidende", men desuden var de lokale „Stifts
tidender" officielle kundgørelses-blade hver for sit stift.
Nyhedsstoffet i „Berlingeren" var tørt behandlet, og de
politiske „ledere" var ejheller morsomme. De andre kon
servative blade var Plougs „Fædrelandet", Carstensens