Endnu nogle småtræk fra København i 1870’erne
249
„Dagens Nyheder“ og Billes „Dagbladet", det første al
vorligt, det sidste lettere i tonen.1 — Den Ferslewske
presse havde sit hovedorgan „Dagstelegrafen", stiftet
1864, redigeret fra 1875 af en jøde af et omfangsrigt kor
pus, hvorfor han populært gik under navnet „Flomme-
Meyer". En billig aflægger af „Dagstelegrafen" hed „Af
tenposten" ; den udkom hen på eftermiddagen og kostede
kun 2 øre pr. nr.; den var vist det eneste blad, der solg
tes ved gadesalg, mest beregnet på småfolk. Som dagblad
for disse, også i konservativ ånd, udkom Erik Bøghs
„Folkets Avis"; den havde betydelig udbredelse, bl. a.
på grund af redaktørens træffende, ofte bidende satiriske
ugekroniker „Dit og Dat".
Venstres eneste hovedstadsorgan var „Morgenbladet",
der dog næppe havde noget stort abonnentantal i Køben
havn, og socialdemokratiet udgav et lille blad, hvis titel
vistnok var „Socialisten". — Intet af datidens blade
kendte de nu så almindelige presseillustrationer af sted
fundne begivenheder, endsige humoristiske tegninger
eller digte. — De var alle firsidede, dog sendte „Berlin
geren" 1 eller 2 annoncetillæg med morgenavisen (den
udkom allerede dengang også om aftenen).
Vor tids søndagstillæg, ovenikøbet med farvelagte bil
leder, var ganske ukendte. Den illustrerede presse var
nogle enkelte ugeblade, først og fremmest den fornemme
„Illustreret Tidende", der ofte i træsnit gengav tidens
begivenheder, vistnok efter håndtegninger; hvorvidt foto
grafien alt da var taget i pressens tjeneste, ved jeg ikke,
men nutidens tekniske gengivelse af fotografier var i
hvert fald ukendt. — Et andet illustreret ugeblad, „Nu
tiden", begyndte at udkomme i halvfjerdserne, men havde
ingen lang levetid. Derimod har „Illustreret Familie-
Journal", der også begyndte ved denne tid med otte
sider i stort format, holdt sig til vore dage, om end i
ændret form. Et blandt de brede lag meget yndet ugeblad
var den firesidede „Søndagsposten", hvori navnlig den
svenske forfatterinde Marie Sophie Schwartz’ romaner
udgjorde hovedbidragene.
Vittighedspressen repræsenteredes allerede fra treser-
!) Fra 1872 lededes „Dagbladet1* i øvrigt af Topsøe, der i en ung
alder døde af difteritis, som i 1881 hærgede strandvejsbyerne.