273 / 725
vakte, spurgte en dansk kollega: „Spiser jeg denne ret
forkert ?“ ).
I halvfjerdserne fremkom også de yndede sommer-
revuer på Frederiksberg Morskabsteater (senere Betty
Nansen-Teatret og „Allé-Scenen“ ) . Blandt de første var
„Rejsen til Maanen“ og „Kaptajn Brandts Børn“, begge
travestier af Jules Vernes romaner; den sidste hed dog
hos ham „Kaptajn Grants Børn“, og medens han lader
sin helt strande på en øde ø i det sydlige ishav, var kap
tajn Brandt strandet på stadsgravens Tivoli-0 med san
gerindepavillonen. Revuerne var naturligvis spækkede
med satirer over københavneriet, særlig mindes jeg fra
den sidstnævnte en sang af en dame, der var greben af
ambrosiusbegejstringen, fremkaldt af Molbechs skuespil
„Ambrosius" (1878) — hun havde nu kaldt sin bortløbne
skødehund „Ambrosius", —- og bagerne bagte „Ambro-
sius-Brød“, store runde franskbrød med rosiner.
Uagtet man ikke i forrige årh. havde så mange arter
af specialforretninger som nu, var der dog visse varer,
som antoges bedst at kunne fås hos ganske bestemte
handlende. Således købtes „Blanksværte", en tykflydende
sort vædske, der benyttedes til alt udendørsfodtøj, hos
fabrikanten, Johansen, i en kælder i Lille Kongensgade.
Vandsennep til torsk og klipfisk skulle være fra fiske-
bløder Nissen i „Tugthusporten" — således kaldte ældre
folk endnu det stykke af Niels Hemmingsensgade, der går
fra Gråbrødretorv til Walkendorfsgade, endskønt det al
lerede fra 1843 officielt udgjorde en del af „Lille Hellig-
geiststræde". — Klipfisken skulle helst købes hos en af
de hørkræmmere, der havde udsalg fra lange, mørke
kældere på Vestergade, kendetegnede ved en dusk hør,
hængende ude på en jernstang over nedgangen. I kæl-
derne fandtes foruden hør, hamp og tovværk også lager
af spegesild og tjære; på tværstænger under loftsbjæl
kerne lå lageret af stangjern. Børstenbinderne var især
samlede i Antoniestræde, der i hele sin længde var gar
neret af koste, der var udhængt som skilt ved butiks-
dørene. — Finere ostesorter skulle købes hos den for
sit vid og lune berømte urtekræmmer Ludvig Aagaard i
St. Kirkestræde. Mange af hans virkelig slagfærdige
svar til kunderne er bevarede i vittighedsbladet „Punch",
Endnu nogle småtræk fra København i 1870’erne
255