274 / 725
256
V. Woll
hvor hans skikkelse med de karakteristiske engelske
whiskers er gengivet med portrætlighed. Flere af disse
bonmots, der løb byen rundt, er bidende satiriske og sy
nes mig værd at at genopfriske her.
(Aagaard): Peter! Forsvind i dybet og hent en grøn
ost til den soldat.
(Kunden, en officer i uniform): Undskyld, men jeg er
ikke soldat, jeg er officer.
(Aagaard): Det er det samme, Peter! Stig alligevel ned
i dybet og hent en ost til den officer, der ikke er soldat.
(En dame kommer ind og prøver smagen af den ene
ost efter den anden. Til sidst synes Aagaard, at hun sma
ger for rigeligt, hvorfor han beordrer): Peter! Spring
hen til bageren efter et franskbrød! — Den dame vil
spise frokost her!
(Kunden): Har De ikke et stykke med lidt større hul
ler?
(Aagaard): Bedste frue! Hvad vil De dog med de hul
ler, de smager dog ikke af noget.
(En dame forlanger en ganske særlig slags ost. Aa
gaard beklager, at den er sluppen op).
(Kunden): Tror De ikke, at De kunne finde et stykke,
når De ser rigtig efter?
(Aagaard undersøger lageret meget nøje og finder vir
kelig et enkelt stykke, som han rækker damen med or
dene) : Kvinde, din tro har frelst dig!
(En dame får i smug et stykke ost lempet ned i sin
indkøbstaske. Men Aagaard havde set hendes trick og
bemærkede): Min frue, der går aldrig et stykke ost ud af
min forretning, uden at det først er indpakket i staniol!
Mange læsere vil måske finde mine erindringer ube
tydelige, men jeg håber, at enkelte ældre vil smile gen
kendende ved læsningen.