HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Christian IV’s tugt- og børnehus

259

styret med omfattende privilegier. Da der i Amsterdam

i forvejen eksisterede et stort vaj senhus med en belæg

ning på ca. 250 børn,4 blev tugthusene ikke i så høj grad

som de engelske præget af børn. Men dette betød ikke,

at løsgængerne fik husene for sig selv. Magistraten, der

bestyrede anstalterne, begyndte snart at anvende dem til

fængsler for kriminelle forbrydere. For spindehusets

vedkommende var denne omformning så påfaldende, at

man så sig nødsaget til at ændre indskriften over anstal

tens port. Hidtil havde der stået: „Som det kan ses her,

er spindehuset oprettet for at lede fattige pigebørn, unge

piger og kvinder bort fra betleri, dovenskab og gale

veje

1607 opsattes i stedet et relief med fremstilling

bl. a. af en fangevogterske, der lader pisken suse ned

over ryggen på en kvindelig fange. Derunder var der

med gyldne bogstaver skrevet disse trøstens ord: „Frygt

ikke! Jeg hævner mig ikke af ondskab, men tvinger dig

til at være god. Min hånd er streng, men mit hjerte er

varmt“.5 Amsterdam-tugthusenes funktionærer må have

været meget varmhjertede, thi behandlingen var over

måde hård og brutal, selv sammenlignet med forholdene

i de engelske anstalter.

En ejendommelig del af rasphuset var den såkaldte

„private afdeling4*, der oprettedes år 1600. I denne afde

ling arbejdede fangerne ikke, de havde enkeltværelser,

fik en udmærket kost — der gav dem øgenavnet „witte-

broodskinderen** — og førte i det hele taget et liv, der

stod i skærende kontrast til de øvrige fangers trælse til

værelse. Her kunne familier af det bedre borgerskab lade

deres sorte får indsætte for kortere eller længere tid,

uden dom, men mod en passende og ikke helt ringe be

taling.0

Fra Amsterdam bredte tugthusene sig ud over Europa,

naturligvis dog først til de andre nederlandske og flan-

derske byer. Allerede 1598 fik Leiden og Leeuwarden