283 / 725
Christian IV’s tugt- og børnehus
265
tvangsarbejde. Det skete o. 1570 med oprettelsen af
tvangsarbejdsanstalten på Bremerholm,16 i næsten 200 år
„alle vanartede og onde menneskers forskrækkelse".17
Heller ikke dette formåede at kvæle løsgængeriet. For
at betone situationens alvor og i den hensigt at skabe
betlerlove, der virkelig ville blive respekteret, udsendte
Frederik II i 1587 en særlig betlerreces,18 hvori den hid
tidige tiggerlovgivning sammenfattedes og komplettere
des. Såfremt denne lov var blevet holdt — hvad den na
turligvis ikke blev — ville tiggerens vandring gennem
landet være blevet en rejse fra kag til kag!
Med Christian IV’s tiltræden som regent 1596 kom der
nyt initiativ ind i kampen mod løsgængerne, der nu i vid
udstrækning indfangedes til tvangsarbejde ved kongens
store byggeforetagender. Disse fæstningsarbejdere mod
tog en mindre pengeløn for deres arbejde, og når vin
teren standsede byggeriet, fik de udleveret en klædning
til 2i/2 dalers værdi og blev derefter sluppet løs19— sik
kert en klog fremgangsmåde, der kunne holde på folk,
der ellers havde benyttet først givne lejlighed til at
stikke af.
Som fæstningsarbejdere havde løsgængerne tilsynela
dende succes, men kunne man gøre dem til faglærte
håndværkere? Det må man have ment, thi næste skridt
i kampen mod løsgængeriet var oprettelsen af tugthuset
i København, hvor løsgængerne skulle indsættes for at
lære håndværk, så „den trygleri og betleri, som her udi
riget og synderlig her udi vor købstad København mere
end på andre steder er i svang, ved billige midler kunne
blive afskaffet".20
At dette sociale formål, kampen mod løsgængeriet, var
den afgørende forudsætning for tugthusets oprettelse,
kan der ikke herske tvivl om. De mange lande og køb
stæder, der i begyndelsen af det 17. århundrede fik tugt
huse, stod på et vidt forskelligt politisk og økonomisk