286 / 725
268
Olaf Olsen
plads), som kongen kort forinden havde erhvervet,26 og
som i al hast var blevet indrettet til tugthus.
Den store tilstrømning gjorde det snart klart, at far
veriet var for lille og for ringe til sit nye formål. Insti
tutionen måtte søge en velegnet residens. Den fandt man
i det gamle Helligåndshospital. I juni 1606, endnu før
skødet, der overdrog denne ejendom til kronen,27 var
udstedt, modtog det nye tugthus sine første fanger, og
de ældste tugthusregnskaber28 viser, at „det nye tugthus
ved Helliggejst“ var belagt med mandlige fanger, medens
tilsyneladende alle piger og kvinder var blevet tilbage i
„farveriet". Det var dog ikke meningen at opretholde to
adskilte tugthuse som i Amsterdam. Efterhånden som
murerne og tømrerne fik arbejdet fra hånden, rykkede
kvinderne ind i de ombyggede og istandsatte huse ved
Helliggejst, og 1613 omtales farveriet for sidste gang i
regnskaberne.
Noget mandtal over tugthusfangerne findes ikke fra
tugthusets første år, men på grundlag af de mangeartede
oplysninger i regnskaberne kan det anslås, at tugthuset
i sit første leveår har haft 50—75 fanger. 1606 er tallet
steget til ca. 100, i 1607 til ca. 150, og det samme om
fang må belægningen antages at have haft i 1608. I 1609
skete der påny en udvidelse. Ved årskiftet 1609/10 må
der have været ca. 200 fanger beskæftiget derinde, og i det
følgende tiår indtil den af pesten forårsagede lukning
1619 blev dette tal næppe overskredet synderligt. Belæg
ningen havde, trods en forøget produktion, i denne pe
riode en nedadgående tendens og varierede skønsvis mel
lem 100 og 200 personer. Produktionsstigningen kan kun
forklares ved bedre uddannelse af arbejderne, mere ra
tionel drift og større rutine.
Udskrivningen 1605 tog udelukkende sigte på voksne
løsgængere. Den næste udskrivning, der fandt sted 26.
juni 1609, var en befaling til lensmændene i Jylland,