HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Christian IV’s tugt- og børnehus

273

holdt sig dette påbud efterrettelig og frivilligt gik ind ad

tugthusporten igen, da anstalten i 1620 blev genoprettet,

thi 9. januar 1621 fik lensmændene tilsendt en forteg

nelse over 61 formastelige, der ikke havde indfundet sig

igen, med befaling om at opsøge og pågribe dem.42

I løbet af 15 år havde tugthuset undergået en bemær

kelsesværdig udvikling. I vid udstrækning var de voksne

fanger afløst af børn. Men selve det sociale princip, der

var grundlaget for udvælgelsen af lemmer til tugthuset,

blev der ikke rokket ved. I modsætning til de nederland

ske anstalter, der hurtigt havde fået et stærkt islæt af

almindelige kriminelle forbrydere, bevarede mandsafde-

lingen i det danske tugthus frem til 1619 sin karakter

som optagelsesanstalt for løsgængere. Den eneste for

brydelse, der anerkendes som indsættelsesgrund for

mænd, var løsgængeri. Den halve snes svenske og tyske

krigsfanger, der under Kalmarkrigen fik plads i tugt

huset,43 var blot undtagelsen, der bekræftede reglen.

1620 ændredes dette forhold radikalt. Ved tugthusets

reorganisation opdeltes anstalten i et tugthus for krimi

nelle forbrydere, både mænd, kvinder og måske også

børn, og et børnehus, beregnet for fattige og forældreløse

børn, der her skulle lære et håndværk.44 Afgørende for

institutionens ny udformning var den manufakturpoli

tik, Christian IV med stor energi netop havde igangsat.45

Så stor hast havde kongen med sine planer, at genopret

telsen af tugthuset skete, før pesten havde raset ud, og

inden årets udgang var 93 af lemmerne havnet på kirke

gården.46 Tugthuset skulle gøres til et stormanufaktur

af virkelig betydning, og over for dette projekt måtte

humane og sociale hensyn træde i baggrunden. Da de

voksne fanger i det gamle tugthus havde vist sig at være

så langt ringere arbejdskraft end børnene, indskrænke

des antallet af voksne mænd i den ny anstalt til et mi

nimum. Tugthuset, der 1605 var oprettet til optagelse af