292 / 725
274
Olaf Olsen
løsgængere, modtog fra 1620 overhovedet ikke voksne
mandlige løsgængere. Disse sendtes i stedet til fæstnings-
arbejder og Bremerholmen.47
Når der ses bort fra de vist iøvrigt ganske få tyske
officerer og soldater, der under kejserkrigen indsattes
her som krigsfanger,48 var der i hele perioden 1620—49
på intet tidspunkt over 20 voksne mandlige fanger i tugt
huset. Det normale tal, der fremgår af regnskaber og be-
lægningslister,49 var 10— 15. Af disse var hovedparten,
6— 10, beskæftiget med at banke hamp hos hampeheg-
Ieren i gården. Dette var det groveste arbejde i tugthuset
og blev derfor udført af de værste misdædere, hvoraf i
hvert fald en del holdtes i jern.50 Da der indrettedes en
hestemølle, sattes voksne fanger til at passe den. End
videre havde kældersvenden foruden nogle børn 3—4
fanger til sin rådighed. De skar brød, tappede øl og gik
til hånde i stegerset. Endelig var der som regel blandt
fangerne en murer og en tømrer, der besørgede vedlige
holdelsen af de mange bygninger i det efterhånden anse
lige tugthuskompleks.
Da de voksne fanger gennemgående synes at have til
bragt 3—4 år i tugthuset, har der højst været brug for
en tilgang på 5 voksne mænd om året. Den almindelige
fremgangsmåde var vistnok den, at man udvalgte de nye
lemmer blandt fangerne på Bremerholmen. I 1621 var
således ifølge mandtallet alle de 9 fanger „på gården"
kommet „af Holmen". Men det hændte også, at kancelliet
eller kongen selv andetsteds fra udpegede enkeltpersoner
og lod dem anbringe i tugthuset. 1620 sendte Christian
IV fra Krempe i Holsten en vis Caspar Smed til tugt
huset „på grund af adskillige begået modvillighed og
skalkhed".51 1625 fik borgemestre og råd i Randers ordre
til at sende en forbryder, der en tid lang havde siddet
fængslet i Randers, over til tugthuset.52 I 1640 gav Chri
stian IV sin fyrbøder Christen 30 dir., idet denne skulle