284 / 725
266
Olaf Olsen
stade. Kun på det sociale område havde de et fælles
problem: løsgængerplagen, der overalt havde nået et så
dant omfang og vist sig så immun over for de tradi
tionelle modforholdsregler, at enhver regering, selv den
mest konservative, måtte søge nye veje til løsning af
problemet.
Men også andre faktorer medvirkede til oprettelsen af
tugthuset. Anstalten var ikke blot et fængsel, men tillige
både manufaktur og håndværksskole, og den bør derfor
også betragtes i relation til Christian IV’s industri- og
lavspolitik.
I sine første regeringsår havde Christian IV oprettet
en række metalmanufakturer, hvoraf de vigtigste var
værkerne ved Helsingør.21 Formålet med disse var først
og fremmest at gøre militæret uafhængigt af den både
kostbare og usikre våbenimport. Tugthuset var Christian
IV’s første civile manufaktur, men de varer, der produ
ceredes i anstalten, blev for størstedelens vedkommende
afleveret til det kongelige klædekammer, hvilket i reali
teten vil sige til hæren og flåden. Det er derfor meget
sandsynligt, at den gamle tanke om kronens selvforsy
ning har virket befordrende på tugthusplanerne. Heri
har vi sikkert hovedårsagen til, at tugthuset på tværs
af al tidligere tugthus-skik oprettedes som statsinstitu
tion.
Om end tugthuset ret hurtigt blev et ganske anseligt
manufaktur, så er dets oprettelse dog hverken et led i
eller indledningen til en egentlig merkantilistisk manu
fakturpolitik. Dette ses måske tydeligst af, at tugthuset
i mange år var en ener på de civile manufakturers om
råde. Først o. 1620 sker der et industrielt opsving, hvor
en lang række manufakturer grundlægges under kongens
ivrige medvirken og støtte.22 Denne grunderperiode —
thi andet og mere var det ikke — satte naturligvis også
sit præg på tugthuset, der udvidedes meget betydeligt.