HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

262

Olaf Olsen

I modsætning til de usle og fattige engelske tugthuse

og den helt nye anstalt i Liibeck var tugthusene i Am

sterdam trods deres unge alder allerede europæisk

kendte og beundrede. Det må derfor betragtes som mest

sandsynligt, at det er fra disse anstalter, at Christian IV

i 1605 hentede inspirationen til selv at grundlægge et

tugthus.

Det er typisk for den virkelystne danske monark, at

det nederlandske forbillede ikke kopieredes uden videre,

men omformedes på en sådan måde, at kongen selv til

stadighed kunne have hånd i hanke med anstaltens drift.

Et sådant initiativ var ikke sædvanligt ved tugthusop

rettelser. De mange tugthuse, der skød op i Tyskland i

første halvdel af det 17. århundrede, var næsten alle

fuldtro kopier af det amsterdamske og tilpassedes først

efterhånden den stedlige sociale og økonomiske struk

tur.10 Men også den danske anstalt blev efterlignet. Det

„tukt- och barnhus“, der oprettedes i Stockholm 1624,11

har vel et stærkt amsterdamsk præg, men virker i mange

henseender som en aflægger af Christian IV’s tugt- og

børnehus.

Når tugthusene i løbet af en forholdsvis kort årrække

bredte sig ud over det meste af Nordeuropa, har det sin

årsag i, at man overalt i disse lande kæmpede med det

samme store problem: det stadig voksende antal løsgæn

gere og landstrygere — mænd og kvinder, børn og gamle

— en vandrende hær af subsistensløse, der i lige grad

som betlere, forbrydere og smittespredere var en plage

for land og by.

I middelalderens Danmark havde tiggeriet, beskyttet

af den katolske kirke, været en næsten velagtet institu

tion. Men under den begyndende sociale opløsning i mid

delalderens slutning tog det et sådant opsving, at det så

at sige sprængte sine egne rammer, og under Kristiern II