278 / 725
260
Olaf Olsen
hver et tugthus, i 1601 fulgte Groningen efter, og der
næst i løbet af en snes år alle betydeligere nederlandske
stæder.7 Som første by på kontinentet uden for det
nederlandsk-flanderske område fik Liibeck i 1601 et
„Zuchthaus“, der adskilte sig fra de andre tugthuse ved
på samme tid at være hospital, arbejdshus og tvangs-
arbejdsanstalt. Først 1613 udskiltes et selvstændigt tugt
hus af komplekset.8
Som næste nummer i rækken kom tugthuset i Køben
havn 1605. Christian IV kan således have hentet ideen
fra både England, Nederlandene og Liibeck — tre områ
der, der alle havde et betydeligt økonomisk og kulturelt
samkvem med Danmark. Det københavnske tugthus var
dog ikke nogen direkte kopi af den ene eller den anden
af de udenlandske anstalter, men havde sine egne stærkt
personlige præg. I modsætning til tugthusene i England,
der som nævnt var lokalt administreret og højst dækkede
et county eller en købstad, var tugthuset i København en
centralanstalt for hele det dansk-norske rige. Og medens
alle hidtidige tugthuse som økonomisk grundlag havde
haft produktion for og salg til private, så var Christian
IV’s et rent statsmanufaktur, administreret af rentekam
meret og med staten selv som hovedaftager af produk
tionen.
De engelske tugthuse var i begyndelsen af 1600-tallet
inde i en nedgangsperiode. Adskillige anstalter måtte
lukke, og andre reddedes kun ved klækkelige tilskud og
indskrænkninger i driften. Eksemplet fra England kunne
derfor på dette tidspunkt næppe være nogen større inspi
ration, og de mange danske embedsmænd, der i årene o.
1600 besøgte England i diplomatiske sendelser, er for
mentlig overhovedet ikke blevet præsenteret for fæno
menet tugthuse.
Heller ikke det ganske nye og hospitalsagtige tugthus
i Liibeck kan have været forbilledet for det danske. In