HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

32 / 725

De gamle gadenavne 19
forandringen, og desuden befrygtede, at det eksisterende
Hestemøllestræde ville komme til at lide under navne­
fællesskabet. Sådan set var det jo også tilstrækkeligt
grundlag for en afvisning. I 1908 kom grundejerne igen
med et ønske om at få navnet ændret. Det var stadig
prostitutionen, som kastede sin slagskygge over gaden.
Og denne gang var de lige ved at få held med sig.
Gadenavneudvalget mente under hensyn til de da sted­
fundne ombygninger ved gaden at kunne anbefale, at
der blev givet den navn fælles med Vandkunsten. Det
historiske sprang man let henover. Men kommunalbesty­
relsen var nu på vagt overfor den side af sagen, og gaden
fik lov til at beholde sit gamle navn.
Vi vender tilbage til Vandkunsten. I 1547 fik borg­
mester Peder Jørgensen brev på et stykke jord belig­
gende „ved Waterkonstenn“ .50 Den vandkunst, som plad­
sen har taget navn efter, må da være bygget, sandsyn­
ligvis af Christian III. Ved en vandkunst forstår man
som regel et springvand, men i dette tilfælde drejer talen
sig om et pumpeværk, hvorved vandet fra mølledammen
blev løftet op i nogle trærender, som førtes over kanalen
til slottet. Christian IV ’s og Frederik III’s fæstningsan­
læg førte med sig, at pumpeværket efterhånden blev
ubrugeligt. Det blev så fjernet, og mølledammen fyldt
op. På dette sted afværgedes i natten mellem 10. og 11.
februar 1659 et af svenskernes heftigste stormløb, en
begivenhed, der er mindet i gadenavnet Stormgade .51
Selve pladsen opstod i forbindelse med anlægget af
Frederiksholm-kvarteret omkring 1667, til hvilket kvar­
ter den grænsede op. Forskellige af de tilstødende lods­
ejere havde i årenes løb udført temmelig omfattende
opfyldningsarbejder. En kommission blev nedsat for at
afgøre, hvem det opfyldte areal egentlig tilhørte. Den
private lodsejer, som fik tilkendt den største andel, over­
drog sine rettigheder til kronen, dog under den forud