38 / 725
De gamle gadenavne
25
svømmelser og frie vanddannelser har utvivlsomt i hine
dage været hyppigt forekommende i dette kvarter.
Også i Goteborg har man navnet Pustervig, oprindelig
som betegnelse for en lille vig, senere overført til den
her beliggende bydel, hvis hovedgade hedder „Pusterviks-
gatan“ . Det goteborgske stednavn er imidlertid af langt
yngre dato. Det benyttedes først i 1700-tallet. En svensk
fortolkning af dette navn er: „en vig, hvor man puster
(gør ophold, forfrisker s ig )“ . Muligheden for en direkte
brug af det andetsteds forekommende ældre navn ude
lukkes dog ikke.68
Hvad angår Pustervig-navnet i København, har det
desuden været sat i forbindelse med det gådefulde Kind
hestestræde, som under formen Kindhestegade endnu
findes i Næstved og Assens og forhen også kendtes i
Maribo, Malmo og Stockholm. Ordet puster er flertydigt.
Det dækker således ikke alene en blæsebælg og en per
son, der puster (blæser), men også en lussing, kindhest.
Gildeskråerne nævner det i sidste betydning i samme
åndedræt som kindhest, idet det forbydes gildebrødrene
at give hinanden „puster eller kindhest".69 Navnet Pu
stervig skulle da blot være en efterligning, forplantet
fra by til by, en ikke ukendt foreteelse i gadenavnenes
verden.
Endelig er det et spørgsmål, om der ikke i Alfred
Kjerulfs revyvise fra 1924 med det „lille pust fra Puster
vie" — om end uforvarende — skulle skjule sig et fin
gerpeg om navnets oprindelse. I en tysk matrikul fra
1870’erne støder vi nemlig på den gamle benævnelse
Puster for en lokalitet i Højer Flække i Sønderjylland.
Måske denne benævnelse er afledet af Pusteager, idet
-ager ofte bliver til -er i sammensætning. Pusteager er
da enten ageren, hvor man, ligesom ved hin vig i Gote
borg, puster, hviler sig under arbejdet, eller vel snarere
et sted, hvor vinden har magt. En bakke i Bjerge Herred