40 / 725
De gamle gadenavne
27
norsk kansler, d. v. s. øverste leder af Norges retsvæsen.
1556 forlenedes han med en række len langs Norges syd
kyst. Ved de vigtige forhandlinger med Hansestæderne
i Odense 1560 var han en af Norges repræsentanter. 1564
blev han admiral og deltog med skiftende held i krigen
med Sverige 1563— 70. Foruden ejendomme i København
havde han herregårdene Engestofte, Skibelundgård og
Holmegård i besiddelse. Han døde 1584.74
Nørreport, der jo oprindelig lå for enden af Nørre
gade, blev i 1656 flyttet længere mod nordøst, sådan at
forstå, at den gamle port dækkedes helt til med jord,
medens en anden opførtes på det nye sted, hvor porten
1671 fik sin endelige skikkelse efter tegning af Lambert
von Haven.75 Flytningen af Nørreport gav anledning til,
at
Frederiksborggade
blev anlagt fra Købinagergade skråt
ud til Nørre Voldgade med tilslutning til den nye port.
Gadestrækningen nærmest Købinagergade, dér hvor nu
Kultorvet er, kom dog først til udførelse i 1680’erne. Sit
navn fik denne skrågade, fordi vejen fra Københavns
Slot til Frederiksborg Slot førte herover.76
Den nye Nørreport blev — som den første af byens
fæstningsporte — nedrevet i 1856. Volden blev gennem
skåret i samme bredde som Frederiksborggade. Af hen
syn til Frederik VII’s rideture blev der bygget en jernbro
over „Gabet". En levendegørelse af kongens valgsprog:
„Folkets kærlighed min sty rk e "! Broen ligger nu over
graven i Ørstedsparken. Først senere gik man i gang med
sløjfningen af Nørrevold. I 1873 faldt voldstykket mel
lem Frederiksborggade og Teglgårdstræde. Ved den lej
lighed kom den gamle Nørreport, den, der blev sat ud
af spillet i 1600-tallet, atter frem for lyset med dens
murede tårne og broer. Den blev undersøgt, tegnet og
opmålt, men ligesom den anden Nørreport forsvandt den
så for stedse. Uden større skrupler lod man, som en af
borgmestrene udtrykte sig, „det gamle skidt fjerne".77