42 / 725
De gamle gadenavne
29
nede grænsen for byens mere intensive bebyggelse, og
hvor der var gode muligheder for at slippe af med slag
teriaffaldet. Og gaden tog så navn efter disse boder, som
strakte sig fra et sted i nærheden af, hvor Rundetårn nu
står, og ned mod Klareboderne.81
Omkring midten af 1500-tallet holdt selve kødmanger-
boderne flyttedag igen. De overførtes til en grund ud til
den nuværende Skindergade. Samtidig skiftede de navn
til Slagterboderne. Ordet kødmanger var da udtjent.
Gadenavnet Kødmangerboder vekslede med betegnelser
som Kødmangerstræde og Kødmangergade. Den nu
gængse form Købinagergade blev taget i brug omkring
1660.82 Som brugsgenstand gennem næsten 300 år har
navnet i denne skikkelse et naturligt krav på stadig at
blive holdt i hævd, uanset den stedfundne tilsløring af
oprindelsen. At nogen for alvor kan tænke sig det for
enhver københavner så mundrette „Kømargade" erstat
tet af det langt stivere, historisk korrekte Kødmanger
gade, synes ufatteligt. Men forslag herom dukker virke
lig ikke så sjældent op.83
I modsætning til Købinagergade, hvis navnehistorie er
ret broget, har
Klosterstræde
aldrig heddet andet. Sit
navn har den fået efter det i 1238 oprettede Gråbrødre
Kloster, som havde et firlænget kompleks ved det østlige
hjørne af denne gade og Skindergade, tidligere benævnt
Gråbrødrestræde. I 1530 bestemte Frederik I, at kloste
rets kirke og kirkegård samt tre huse, der lå op til kir
ken, skulle være studiegård for Universitetet. Kirken blev
nedrevet kort efter. Den har sikkert beslaglagt kom
pleksets nordlige fløj, thi kirkegården strakte sig langs
med den nuværende Skindergade. Syd- og østfløjen blev
senere til en adelsgård. Af de fire længer bevaredes kun
een nogenlunde uforandret gennem tiderne, nemlig den
vestlige, den, der vendte ud mod Klosterstræde. Allerede
før 1547 var den overgået til at blive lavshus for bryg