47 / 725
34
Otto Mackeprang
Det er nr. 28! Og så står der oven i købet „Adgang for
budt" på døren. Oprindelig var dette stræde en udløber
af den skumle Peder Madsens Gang. Husnummeret 28
har vel haft relation til Peder Madsens Gang, der sane
redes i 1870’erne og gav plads for Ny Østergade. Når
Pistolstræde blev bevaret ved saneringen, skyldes det
sikkert, at ejerne af de to huse ved Grønnegade holdt
disse i en urimelig høj pris, så selskabet, der stod for
byggeriet ved Ny Østergade, måtte opgive at købe dem.95
Peder Madsens Gang opstod i begyndelsen af 1600-tal-
let og fik navn efter en velmeriteret borger, der opførte
en række småhuse på strækningen nærmest Grønnegade.
Disse huse benævnes i et dokument fra 1634 Peder Mad
sens Boder. Peder Madsen var kæmner 1615— 16, older
mand for rodemestrene 1610. Han var ellers kræmmer
og havde en bryggergård i Snaregade.96 Kan der ikke
siges denne mand noget ondt på, gælder det samme ikke
for den efter ham opkaldte smøge. Den strakte sig som
en sort, lyssky stribe i bunden af den gamle by. Smal og
sølet var den, stinkende og i enhver henseende uappe
titlig. Et indtryk heraf får man ved at læse Jacob Beh-
rends tidligere omtalte skælmske vejviser fra 1839, hvori
det i forbindelse med en bemærkning om Skidentorvet
i nærheden af Nørreport (nu en del af Nørre Voldgade)
anføres: „Vore forfædre gav tingene deres rette navn;
dette strider mod nutidens oplysning. Peder Madsens
Gang, som fortjener navn af Urinstræde, ville vel før
blive omdøbt til Champagnegade".97
Allerede i 1675 blev der gjort et forsøg på at afskaffe
denne smøge. Fru Else Parsberg, som havde erhvervet en
grund herved, anmodede da Peder Griffenfeld om at
måtte „lukke Peder Madsens Gang, eftersom der kun bor
skarns fo lk ".98 Men dengang blev det ikke til noget. Hel
ler ikke en plan, som xylograf A. C. Flinch i 1846 stod
fadder til, førte til en ændring af forholdene. Planen gik