36
Otto Mackeprang
ud på at sløjfe smøgen og omdanne den til en forret-
ningspassage med butikker både i stuen og i etagerne
ovenover. Den strandede på, at man ikke ville give Flineh
eneret på passagen. Han døde den 16. august 1872 og
opnåede således ikke at se sløjfningen af Peder Madsens
Gang."
Det blev et konsortium, Det københavnske Byggesel
skab, stiftet af Privatbankens direktør C. F. Tietgen den
2. november 1872, som gennemførte dette foretagende.
Til den nye gade, der afløste smøgen her, knyttedes der
i 1874 — efter forslag fra byggeselskabet — det parvenu-
agtige og ret meningsløse navn
Ny Østergade.100
At Peder
Madsens Gang blev ofret på udviklingens alter, var kun
et gode. Derimod synes det sært, at man ganske lod hånt
om den mulighed, der var, for at bevare den gamle loka-
litetsbetegnelse i en efter de ændrede forhold tillempet
form. Tilskyndelse hertil manglede ikke. Stadskonduktør
Krack gik med stor styrke ind for, at gaden skulle hedde
Peder Madsens Gade.101 Men tiden tyngedes ikke af
respekt for værdien af det overleverede navnestof. Og
bystyret vedtog altså betegnelsen Ny Østergade.
Denne beslutning havde en omdøbning et helt andet
sted i byen til følge. Forhen var nemlig det samme navn
— om end uofficielt — tillagt den yderste ende af Store
Kongensgade, hvorfor det besluttedes at give vedkom
mende strækning navn fælles med
Store Kongensgade.
I første omgang var det kun stykket fra Østergade til
Grønnegade, der benævntes Ny Østergade. Gadegennem
bruddet videre nordpå til Christian IX ’s Gade kom til i
1909 og blev så ligeledes kaldt for Ny Østergade.102 En
del af dette gennembrud førtes hen over endnu en af
kvarterets smøger, den fra Store Regnegade udgående
blindgyde Lille Regnegade, hvis navn herefter faldt bort.
Navnet Store Regnegade må derfor nu klare sig uden at
have nogen lillebror.