55 / 725
42
Otto Mackeprang
Står kvarteret således for nu at skulle miste et af sine
ældste og mest traditionsrige gadelevn, har et andet med
lignende stolte traditioner udstyret gadestykke i samme
kvarter for et par årtier siden fået et nyt navn. Talen
drejer sig om den lille skrågade mellem Fredericiagade
og Sankt Pauls Gade. Denne stump blev i 1926 benævnt
Gammelvagt.116
Indtil da havde den fra gammel tid hed
det Adelgade, uagtet enhver samhørighed med gaden af
dette navn for længst var ophørt.
Byhistorisk set frembyder gadestumpen her meget stor
interesse. Den er et rudiment, det eneste overleverede, af
en af Christian IV projekteret ny Helsingør-vej. Den ud
gjorde et led i en byplan fra 1627, og med det pompøse
navn „den store Stenbro" skulle den afløse den gamle
Helsingør-vej, hvoraf den til undergang viede Helsingørs
gade, som nys bemærket, er den sidste synlige rest. Øn
skedrømmen om den nye udfaldsåre holdt sig dog kun
i 35 år. Ifølge en af Henrik Ruse i 1662 udarbejdet ny
byplan for kvarteret indgik gadestumpen i Adelgade.117
Ved de i den sidste halvdel af 1800-tallet foretagne
gadereguleringer, bl. a. som følge af den i 1877 opførte
Sankt Pauls Kirke, skete der en udretning af den nuvæ
rende Adelgade, således at forbindelsen med den om
handlede gadestuinp blev afbrudt.118 Men først i 1926
følte man sig altså foranlediget til at tage konsekvensen
heraf: at give gadestumpen dens eget navn.
Som udgangspunkt for betegnelsen Gammelvagt er ta
get Nyboders gamle vagtbygning, der ligger ved dette
gadestykke og ganske dominerer bybilledet her. Den 18.
november 1693 undertegnede Christian V en resolution
om „en vagts anordning i de Nye Boder og en corps de
gardes opbyggelse samme steds". Vagtbygningen fik sin
plads på dette sted mellem Ulvegade og Enhjørningsgade
(nu Olfert Fischers Gade og Sankt Pauls Gade). Denne
bygning, en beskeden bindingsværksbygning, stod kun