HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Otto Mackeprang

hvor mange aner, hvem denne kajgade er opkaldt efter?

Det er skibsbygger, værftsejer Lars Larsen, der i slut

ningen af 1700-tallet slog sig ned i København og for

holdsvis tidlig tjente en formue, som i 1802 satte ham

i stand til at købe de tidligere østersøiske og guineiske

handelsselskabers plads, den nuværende Larsens Plads.

Desuden ejede han „Blå Pakhus" og pladsen ved Chri-

stiansgade bag Det kgl. Bibliotek. Han indvalgtes i den

kommission, der efter Københavns bombardement 1807

blev nedsat for at skabe lettere adgang for større skibe

ad indløbet gennem Kalveboderne til Langebro.124 Me

dens bolværkerne ved Larsens Plads nu tilhører havne

væsenet, er selve kajgaden i Det forenede Dampskibs-

Selskabs eje, og det har den været siden 1916.125

København præges den dag i dag af middelalderens

gadenet. De mange ildebrande, der har hærget byen, har

dog medført, at adskillige gader er nedlagt, at de, som

blev tilbage, er gjort bredere, og at en del helt nye gader

og torve er kommet til.

Nygade

skylder således en ildsvåde den 15. november

1685 sin tilblivelse. Ilden opstod i det snævre Badstue-

stræde og bredte sig langs dette op til Vimmelskaftet,

ligesom den vestre side af Skoubogade (på det tidspunkt

en del af Vimmelskaftet) blev sat i brand. Den var meget

vanskelig at standse, fordi brandfolkene ikke kunne

komme til i de smalle gader. Henved 40 ejendomme

brændte ned.126 En kommission fik kgl. ordre til at over

veje, „hvorledes gaderne på brandstedet til stadens bed

ste og indvånernes større sikkerhed, bekvemmeligst og

bedst med de vedkommendes mindste skade kan foran

dres". Anlægget af Nygade, hvortil initiativet udgik fra

Christian V selv, blev det eneste større resultat af kom

missionens arbejde. Det varede dog adskillige år, før