HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

De gamle gadenavne

gaden var fuldt anlagt, og bebyggelsen herved opført.

Navnet ses tidligst benyttet 1695. Nygades anlæg be

tegner det første skridt fremad mod en direkte færdsels-

linie gennem den gamle by fra øst til vest. Før måtte

man rundt om Skindergade (dengang Klædeboderne) for

at komme til Gammeltorv.127

Ved den store ildebrand 20.— 23. oktober 1728 rasere

des største delen af den gamle by. 1670 huse fordelt på

69 gader gik op i flammer. En regulering af byens gade

net fulgte efter. Mest gennemgribende blev ændringen i

kvarteret mellem Vestergade og Lavendelstræde, den

ældgamle bykærne, hvor de krogede og knækkede små-

gyder, levn fra det allerførste København, måtte vige for

to nye gader. Dels for en gade, der forbandt Gammel

torv med den i 1668 nyopførte Vesterport, og som be-

nævntes

Frederiksberggade,

idet vejen til det dengang

nye kongelige slot Frederiksberg gik over denne gade.

Dels for en tværgade, der fortsatte Kattesundet vestpå til

Vestergade og via betegnelser som Smedebakken, Kål

hovedgade, På Bakken og Ny Kattesund endte med lige

ledes at blive kaldt for Kattesundet.128 Med anlægget af

Frederiksberggade skabtes endelig den direkte forbin

delse gennem byen fra Kongens Nytorv til Rådhusplad

sen, den trafikåre, som nutildags synes ganske uund

værlig: Strøget.

Et stort antal af byens urgamle gadenavne forsvandt

sammen med de nedlagte gyder. Blandt de navne, der ved

den lejlighed gik tabt, må nævnes Store og Lille Sankt

Klemens Stræde, Helligkorsstræde, Vombadstuestræde,

Antikvitetsstræde, Smekkenborg og Henrik Fyrens

Gang.129 De to Sankt Klemens Stræder havde navn efter

Københavns ældste kirke, Sankt Klemens Kirke, antagelig

opført omkring år 1020. Mest synd var det, at mindelsen