63 / 725
50
Otto Mackeprang
dem til fals stående eller siddende”. K lart sagt. Ikke
noget med at knæle eller ligge ned og handle!
E fterhånden ebbede brugen af Kultorvet som brænd-
selstorv helt ud. Da torveordningen i 1880’erne kom
til behandling i borgerrepræsentationen, nævnes torvet
kun i dets egenskab af fodertorv (nu ville man sige p a r
keringsplads). Og i den efterfølgende rådstue-p lakat af
1. ju n i 1887 står der ikke et ord om handel med brænd-
selseffekter, end m indre med riskoste.
Den nedlagte Mikkel Vibes Gade havde navn efter
borgmester Mikkel Vibe (1565—1624), en af sin tids
største handelsmænd, som ejede en stor gård (vogn-
mændenes gamle lavshus) ved gadens østlige side for
uden adskillige andre ejendomme i København.135 På
mange måder h a r Mikkel Vibe g jo rt sig fo rtjen t af byen,
og det er for så vidt kedeligt, at hans navn gled ud af
listen over de efter betydelige inænd opkaldte gader i
hovedstaden. 200 å r skulle gå, før der blev rådet bod på
dette beklagelige forhold. Det skete i 1929, da den nye
tværgade mellem Dronningensgade og Overgaden oven
Vandet, over det tidligere kvindefængsels grund, fik til
lagt navnet
Mikkel Vibes Gade.136
Herved er Mikkel Vibe
tillige mindet som den første private grundejer på Chri
stianshavn. Den grund, som han den 7. jan u a r 1622 fik
skøde på, lå ved h jø rne t af Strandgade og Sankt Annæ
Gade, nu n r. 30 og 32 i Strandgade.137
Også
Højbro Plads
er et typisk ildebrandstorv. Det op
stod efter den næste store ildebrand, den, der i dagene
5.—7. jun i 1795 hærgede byen fra Holmens Kanal vestpå
helt over til Vestervold og Nørrevold. Hvor Højbro Plads
nu findes, lå indtil da en kompakt huskarré, flankeret
mod vest af Højbrostræde og mod øst af Store Færge
stræde, hvilke gader begge førte ned til stranden.
Det var stadskonduk tør Rawert, som foreslog, at hu s