69 / 725
56
Otto Mackeprang
senere resolution bleve de 3 år forlængede til 4, så at
denne plads skulle være ryddelig til Mikkelsdag 1799,
som blev fuldbragt i denne sommer".157 På Bymuseet
findes der to prospek ter af kolonien her.
Blandt de af branden ram te var marskandiser Johan
Christian Paetz (Peetz), som boede ved Gammel Strand.
I en af hans søn, Johan Peter Chr. Peetz, fo rfattet „Auto-
biographie“, dateret Kamstrup i september og oktober
1829, stå r der: „Da kongen havde tillad t de brandlidte,
der havde evne dertil, at måtte bygge huse på slotsplad
sen, så varede det ej længe, før min fader, der havde
reddet en del penge, købte materialier og lod bygge et
hus, der, da det var færdigt, var så sto rt og smukt, at
den gade, på hvis h jø rne det stod, bærer hans navn
„Christiansgaden"".158
Som officiel betegnelse for gaden brugtes dette navn
dog ikke. Af indkvarterings-mandtallerne for årrækken
1795—99, hvori kolonien eksisterede, fremgår det nemlig,
at indvånerne her sammenfattedes under gruppen: „Be
boerne på slotspladsen".159 Men det gør jo ikke forekom
sten af navnet m indre interessant.
Næppe var de værste følger af branden 1795 overvun
det, før en ny stor katastrofe ram te byen: englændernes
bombardement i de første septemberdage 1807. Angrebet
blev skånselsløst rettet mod kvarteret omkring Vor Frue
Kirke. Man regner med, at en tolvtedel af byen brændte
ved den lejlighed. Det kneb med a t få byggeriet i gang.
I adskillige år fremover var byen plaget af bolignød, og
navnlig de „lavere klasser" manglede husrum . Endnu i
1812 måtte myndighederne lokke med begunstigelser for
dem, der byggede boliger for middelstanden til billig leje
inden udgangen af året 1813. Og på grund af mangel på
materialer og følgelig tårnhø je p riser byggedes der
mange steder utilladelig slet.