71 / 725
58
Otto Mackeprang
hed over for den indsats, han havde g jo rt til samfundets
bedste, bevilgede kongen hans enke en pension på 800
rdlr., som senere forhøjedes til 1.000 rdlr. Da døden ind
hentede ham, boede han i Hausergade nr. 32. Han havde
selv udtrykkelig ønsket sig en tarvelig begravelse i fu ld
kommen stilhed. Men dette ønske blev ikke opfyldt.
Jordfæstelsen fand t sted, som „velanstændigheden“ k ræ
vede det, med ligbærere, hyrekusk, bedemand, dobbelt
ligkiste, udgraveret plade, beværtning etc.162
At
Hauser Plads
bragtes til veje, skyldes ligeledes Con
rad Hausers initiativ. I 1819 fik han udvirket, at en ved
bombardementet opstået stor brandtom t, hvor fattig
væsenet havde h a ft et tvangsarbejdshus, blev udlagt til
plads og planeret. Pladsen havde da allerede i folkemun
de fået Hausers navn kny ttet til sig, men selv kaldte
han den Suhms Plads.103 Og det kunne han gøre med
god grund, idet den hø jt skattede h istoriker lige fra 1765
til sin død 1798, altså gennem 33 år, havde beboet netop
den ejendom, som blev ind rettet til tvangsarbejdshus 164
P. F. Suhm var en fremragende bogsamler. Hans biblio
tek —• til sidst 100.000 bind — var, mens han levede,
tilgængeligt for offentligheden og gik siden over til Det
kongelige Bibliotek. Lykkeligvis skete dette, inden ejen
dommen blev luernes bytte. Det var kun simpel skyl
dighed over for hans minde, nå r gaden mellem Hauser
Plads og Landemærket blev kaldt for
Suhmsgade
.165
E fter Hausers dage førte den nye plads en underlig
fortum let tilværelse. In tet hjemlede den ret som torv, og
in tet officielt navn kunne hæftes på den. Fø rst ved kgl.
resolution af 9. april 1838 blev det afgjort, at „den Kø
benhavns fattigvæsen tilhørende øde plads, Hauserplad-
sen kaldet, hvorpå det nedbrændte tvangsarbejdshus ...
h a r stået, må overlades til staden for at anvendes til
to rv“. Kultorvet havde nu fået et hjæ lpetorv.166 Sært nok
fik Hauser Plads først i 1936 sit navn au toriseret af