73 / 725
60
Otto Mackeprang
vering for vedtagelsen af det selvstændige navn Bispe
torvet tjene r — foruden pladsens naboskab med Vor
Frue Kirke — at bygningen på hjørnegrunden ved Nørre
gade og det til pladsen stødende stykke af Studiestræde
siden reformationstiden h a r g jo rt tjeneste som Bispe
gård. Ved den omtalte navngivning h a r det været hen
sigten at skabe en af omgivelserne inspireret og på h isto
risk grundlag hvilende særlig atmosfære omkring det
opstillede reformationsmonument, der h a r givet pladsen
en egen ka rak ter.171
Nørregade,
som fører forbi Bispetorvet, kan spores til
bage til den tid, da København endnu hed Havn, d. v. s.
tiden, før Absalon byggede sin borg og lagde vold uden
om byen. F ra nord ledede denne gade færdselen ind til
den ældste bykærne.172 Navnemæssigt fald t gaden en tid
lang i to dele. Stykket fra Nørreport om trent til Studie
stræde kaldes i jordebogen fra 1377 Nørregade, og det
h a r siden aldrig heddet andet. Også det andet stykke,
fortsættelsen sydpå til Gammeltorv, betegnes i 1377 ved
dette navn, men i 1414 bruges betegnelsen Saltboder.
Ikke alene salt forhandledes her, men — og fortrinsvis —
saltede varer: kød og fisk, en i middelalderen meget yn
det spise.173 Atter i 1445 siges Saltboder, denne gang dog
tillige Hærstrædet, i sin tid blot den almindelige beteg
nelse for en hovedgade.174 Næste gang, dette gadestykke
nævnes, er i 1515, og da frem træder det på ny under
fællesbetegnelsen Nørregade,175 der skulle blive hele ga
dens endelige navn.
Bispegården på h jø rn e t af Nørregade og Studiestræde
var opført som byens andet Rådhus inden slutningen af
1300-talIet. Den var dengang en m indre bygning, idet
den kun indtog den sydlige del af den nuværende Bispe
gårds forhus. Allerede 1437 var rumforholdene så kneb
ne, at bygningen måtte udvides. Rester af dette gamle