HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Otto Mackeprang

var bedækket med boliger for diverse kommunale funk

tionærer samt en materialgård og en staldgård. Kongen

besluttede nu at lade disse huse nedbryde „vor købstad

København som en af de fornemste hovedstæder her udi

riget til en o rnat og beprydelse og dens menige borgere

og indvånere til gavn og gode“ . I skrivelse af 1. december

1606 underrettede han magistraten om denne sin vilje,

ligesom han tilkendegav, at han ville lade Rådhuset —

byens tredje, bygget omkring 1475 — oppudse og brøn

den foran på Gammeltorv „forflytte ... på et belejligere

sted midt på pladsen, så at alting må og kan blive sk ik

ket og lavet udi en god ordning, byen og den ganske

gemen til prydelse og endelig ikke til en ringe genet og

fordel".100

Det nye torv, der optog en del af Rådhusstræde i sig,

blev straks benævnt Nytorv, og her blev Christian IV’s

søn, den udvalgte prins Christian, med stor højtidelighed

hyldet den 14. m arts 1610. Arbejdet med Rådhuset var

da tilendebragt, th i kongen gav ved samme lejlighed et

gæstebud i den moderniserede bygning, hvor de oprin

delige gotiske trappegavle var blevet afløst af renais-

sancegavle.191

Ved den store ildebrand 1728 blev Rådhuset luernes

bytte, men genopførtes i forandret skikkelse på samme

sted efter tegninger af overlandbygmester J. C. Krieger.

Bygningen frem tråd te nu som en fornem barokbyg

ning.192 Dens levetid blev dog kun kort, idet den hørte

til de bygninger, der gik med i løbet ved den næste store

ildebrand, den i 1795.

E fter stadsbygmester Meyns og stadskonduk tør Ra-

werts forslag besluttedes det nu, at Rådhuset ikke skulle

genopføres på sin gamle plads. Denne beslutning vandt

ikke almindeligt bifald. Mange fand t det utilladeligt at

lade være med at benytte de gamle solide fundamenter

og de hvælvede kældere. Men forslaget om Rådhusets