82 / 725
De gamle gadenavne
69
ned, hvorved det lykkedes at sætte en stopper for dens
videre rasen.199 Denne brand førte til, at Rådhusstræde
blev udvidet. I magistratens betænkning herom hedder
det, at udvidelsen var så meget mere nødvendig, som der
faldt en stæ rk passage gennem strædet, og det
0111
vin
teren var yderst besværligt både for gående og kørende
a t komme frem, n å r vand og is overskyllede og bedæk
kede den hele gade. Allerede 1750 var byggeriet i fuld
gang i Rådhusstræde, som nu blev en efter datidens for
hold anselig gade.200 Dette manifesteredes ved, at den en
overgang benævntes Ny Frederiksberggade, fordi den på
fornem vis førte fra slottet ad Frederiksberg til,201 en
betegnelse, der dog ikke i længden kunne klare sig over
for gadens efterhånden hævdvundne navn.
I ældre tider forsvandt et gadenavn som regel kun, når
selve gaden forsvandt. Her spillede navnlig de mange
ildebrande ind. Af og til hændte det dog også, at et gam
melt navn af sig selv gik i glemmebogen eller fortræng
tes af et nyt. I fortidens København skiltede man jo ikke
som nu med gadernes navne på hjørnerne. Nogen løshed
i fugerne måtte nødvendigvis følge med. Eksempler he r
på er allerede givet. Flere endnu kan nævnes.
Amager
torv
h a r tidligere heddet Fisketorvet. Og Tyskmandegade
er via navne som Skomagerboder, Købmandegade og
Suderboder blevet til
V immelskaftet,
hvilket navn også
en tid ha r om fattet det oprindelige Skoboderne, nu
Skou-
bogade
.202
Et navn som Klokkerhøjen er med tiden blevet glemt.
Det nævnes i forskellige dokumenter fra 1572 til 1668
som betegnelse for voldgaden mellem Larslejsstræde og
Nørreport, et højtliggende strøg, hvor der tidligere stod
en vejrmølle.203 Klokker ved Vor Frue Kirke Jacob Wil-
latzen skænkede i 1564 de husarme nogle våninger på
dette sted. Våningerne benævntes Jacob Klokkers Bo