Previous Page  87 / 725 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 87 / 725 Next Page
Page Background

74

Otto Mackeprang

gade l .224 Det berettigede i, at han hædres med et gade­

navn på disse kanter, må erkendes. Man kunne dog øn­

ske, at det var en af kvarterets nye gader, der var op­

kald t efter ham. Anbringelsen af hans navn på de gamle

husrækker i Nyboder virker som en anakronisme.

I kvarteret omkring Nikolaj Kirke er i 1877 betegnel­

serne Hvælvingen og Reverensgade gledet ud og e rstattet

med henholdsvis Admiralgade (senere

Nikolaj P lads)

og

Laksegade.

Og Halmstræde blev i 1894 til Nikolajgade

for senere ligesom Hvælvingen a t blive til

Nikolaj

Plads.225

De foretagne navneforandringer er i de fleste tilfælde

sket ud fra ønsket om at tilvejebringe større trafikal

overskuelighed, hvilket for så vidt er meget prisværdigt.

Skade blot, at man ikke h a r h a ft ø jet åbent for, at netop

i de pågældende kvarterer var det na tu rlig t med de

mange gadenavne, og a t man ved at ombringe et så sto rt

an tal af de fra vore forfædre nedarvede særprægede

navne h a r g jo rt byen m indre in teressan t og tillige fa t­

tigere på minder.

København burde efter sin alder have langt flere

gamle gadenavne, end de har. Alene på gadenavnene

kan det kendes, om en by eller en bydel er gammel. De

bidrager sammen med de enkelte gamle, karak teristiske

bygninger, der endnu er bevaret, til a t give byen dens

ejendommelige præg. Spørgsmålet om de gamle navnes

opretholdelse må således ikke bedømmes ud fra ren t tr a ­

fikale synspunk ter. Det er også uprak tisk , at Runde­

tå rn stå r der, hvor det står, og derved h ind re r en udvi­

delse af Købmagergade på dette sted, men in tet menne­

ske kunne da nu tænke sig at ville rive Rundetårn ned

af den grund. Som monumenter fra en forlængst til­

bagelagt tid h a r byens relativt få tilbageværende gamle

gadenavne et na tu rlig t krav på, a t der tages særlige

hensyn til dem.