Previous Page  93 / 725 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 93 / 725 Next Page
Page Background

80

Otto Mackeprang

4) H. U. Ramsing: Middelalderen III, s. 98, og Snarens Kvarter

(1945), s. 11. —• Kompagnistræde betegnes tidligst omkring 1397

som Ladbrostræde. 1485 kaldes strædet „det stræde, som er fra

Danske Kompagni og (østen) ud“ og 1510: Kompagnigaden. For­

men Kompagnistræde kan føres tilbage til 1581. — N. Jonge: Kø­

benhavns beskrivelse I (1783), s. 382:—94. — Carl Bruun: Køben­

havn I (1887), s. 236.

5) Københavns Borgerrepræsentanters forhandlinger 1884—85, s.

512—18 og rådstue-plakat af 21/10 1884. — Grethe Hartmann: Bo­

liger og bordeller (1949), s. 51 (jfr. kort III foran i bogen) og

76—78.

6) B. F. 1908—09, s. 2028, 2036—37. — Otto Mackeprang: Om­

kring Rådhuspladsen (1950), s. 28—29.

7) Oluf Nielsen: Københavns historie og beskrivelse III (1881),

s. 361—68, V (1889), s. 500. — H. U. Ramsing: Vester Kvarter

(1945), s. 120—25. — Thomas Havning: Vartovs bygningshistorie.

Vartovbogen. Udgivet af Kirkeligt Samfund af 1898 (1947), s.

39—64. — Gaden kaldes 1543 for Søndergade. I 1571 dukker beteg­

nelsen Farvegaden op, og varieret på forskellig måde gennem

tiderne kom det navn, vi nu kender, ud heraf, se H. U. Ramsing:

Vester Kvarter, s. 11.

8) B. F. 1915—16, s. 1024, 1054 og 1917— 18, s. 1102, 1114. —

Rådstue-plakater af 15/12 1915 og 8/11 1917.

9) Peter Linde, Georg Borup og Arthur G. Hassø: Vor gamle

hovedstad (1919), s. 42—43. — H. U. Ramsing: Middelalderen I,

s. 121—22 og III, s. 36—39. — København fra bispetid til borger­

tid. Udgivet af Stadsingeniørens Direktorat (1947), s. 202.

10) H. U. Ramsing: Snarens Kvarter, s. 11—12. — Snaregade

betegnes 1501 som „juxta mare“, ved stranden, 1511: „forthå ved

stranden“ og 1511—12: „strandjord og forte“ (forte = vej, åben

plads, egentlig samme ord som forthå, fortov). Endnu 1566 kaldes

gaden for Strandgade. I tiden herefter bruges der forskellige om­

stændelige betegnelser, snart efter hvem der bor i gaden, snart

efter gadens udgangspunkt: det gamle Vejerhus på Assistenshus-

karréen ved Gammel Strand. Først 1607 støder vi på benævnelsen

Snaresgade, der i 1626 bliver til Snaregade. Efter Erland Jonssøn

Snares død blev hans enke, Cathrine Hansdatter, i mange år sid­

dende på den i teksten omtalte gård, som gik under navnet Snares

Gård.

11) H. U, Ramsing: Snarens Kvarter, s. 11. — Magstræde som

benævnelse for denne gade ses tidligst anvendt 1578 og da i be­

stemt form.