97 / 725
84
Otto Mackeprang
København IV, s. 143. — Carl C. Christensen: Hotel d’Angleterre
(1925), s. 78—81. — Gåsebryggeriet lå ved gadens østside, forhen
matrikuleret som nr. 20, nu matr. nr. 150 A og B Vester Kvarter,
se H. U. Ramsing: Vester Kvarter, s. 113. — Det skal lige nævnes,
at man tidligere har været af den formening, at Gåsegade har fået
sit navn deraf, at gaden var så smal, at trafikanterne nødtes til
at færdes i gåsegang, den ene bag den anden, se Dansk Litteratur
tidende 1821, s. 283 og S. Sterm: København I, s. 27. Og i
vore dage er det hævdet, at navnet, der ses benyttet fra
1679, men muligvis er af ældre dato, snarest skulle skyl
des et gåsehold ved vandmøllen eller i husene i gaden, så
iøjnefaldende, at det kom til at præge kvarteret, se H. U. Ram
sing: Middelalderen, III, s. 94. Mindet om det fordums gåsebryggeri
har dog sikkert været holdt vedlige af de skiftende besiddere af
ejendommen øst for gaden. Helt frem til 1728 tilhørte en stor
del af dem bryggerstanden. Så, øllet le v e ! — Angående de i det
følgende stykke omtalte forsøg på at få gadenavnet ombragt hen
vises der til B. F. 1878—79, s. 1107—14 og 1908—09, s. 2023—37.
50)
Københavns diplomatarium. Udgivet af Oluf Nielsen II
(1874), s. 273.
si) Oluf Nielsen: København II (1879), s. 330—42 og V, s. 50.
—■O. C. Nielsen: Stormgade (1924), s. 7.
52) Fra bispetid til borgertid, s. 31, 146—47.
B3) Oluf Nielsen: København V, s. 51.
54) C. Klug-Andersen: Torvehandelen i København (1948), s.
6, 10, 12—13.
55) Stadens kunst, s. 17, 143.
56) Oluf Nielsen: København I, s. 269—70, 320—21. — H. U.
Ramsing: Middelalderen I, s. 160.
57) Peder Palladius: Visitatsbog. Udgivet af Lis Jacobsen (1925),
s. 140—41.
58) H. U. Ramsing: Middelalderen III, s. 101.
59) Oluf Nielsen: København II, s. 62—63.
60) Holger Fr. Rørdam: Københavns kirker og klostre i mid
delalderen (1859—63), s. 342—-58. — H. U. Ramsing: Middelalderen
II, s. 168— 74. — Det ældste stykke af Sankt Gertruds Stræde, nem
lig den del, som nu udgør den østlige del af Kultorvet, må i 1377
være indbefattet i betegnelsen Bjørnebrogade (Købmagergades op
rindelige navn). I 1510 siges „det stræde, som løber ud med Sankt
Gertruds Kirke“. Og omkring 1524 kaldes gaden for det nye Spita-
liestræde efter det da nyopførte Sankt Annæ Hospital. Navnet Sankt
Gertruds Stræde er ikke bevaret i middelalderlige dokumenter.