De gamle gadenavne
85
Gadestykket, der nu hærer dette navn, er fra en senere tid. Det
opstod — som helhed taget — først, da fæstningsvolden under
Christian IV flyttedes længere nordpå. En pukkel midt i gadestyk
ket minder stadig om, at her lå den ældste vold. I gaden Åbenrå
finder man i øvrigt en tilsvarende mindelse. Og kommer man ind i
gården til Sankt Gertruds Stræde nr. 8, får man virkelig en fornem
melse af at gå tur på volden, så højt ligger denne gård. Huset selv,
det tredjesidste i husrækken på højre hånd, er værd at se nøjere
på, en god repræsentant for baroktidens borgerlige huse. Jfr. H. U.
Ramsing: Middelalderen III, s. 103, R. Broby-Johansen: Gamle
København, s. 46 og Hans H. Engqvist: Københavnske borgerhuse
(1948), s. 40—41. — I det høje hus for enden af Sankt Gertruds
Stræde havde Søren Kierkegaard sin bolig fra april flyttedag 1848
til oktober flyttedag s. år. Han flyttede så over i huset, der på
billedet skimtes lige til venstre herfor, og
der
blev han boende til
april flyttedag 1850, se Otto Mackeprang: Kultorvet og dets nær
meste omgivelser (1950), s. 58—60 og samme forfatter: Søren Kier
kegaard og Rosenborggade 7. Meddelelser fra Søren Kierkegaard
Selskabet, 2. årgang (1950), s. 25—27.
61) Oluf Nielsen: København IV, s. 411. — H. U. Ramsing: Mid
delalderen III, s. 102—03.
62) K.D. I (1872), s. 353—54.
63) Gunnar Olsen: Københavns topografi i middelalderen. Sær
nummer af Social-Demokraten for den 1/7 1943, s. 14, spalte 6.
64) Oluf Nielsen: København IV, s. 411—12.
65) Kancelliets brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold
1571—75. I uddrag udgivne af Rigsarkivet ved L. Laursen (1898),
s. 123—24.
°6) Hugo Matthiessen: Gamle gader, s. 150—51.
67)
H. N. Rosenkjær: Fra det underjordiske København (1906),
s. 25—29, jfr. Erik Pontoppidan: Origines Hafnienses, s. 18, 21,
23 og 36, N. Jonge: Københavns beskrivelse II (1945), s. 7 og Nyeste
Skilderi af København. Udgivet af Fr. Thaarup, 1829, sp. 266—67.—
For en ordens skyld skal nævnes, at L. Both: København (s. 173
—74) har følgende bemærkning om gaden her: „Den synes skæmte
vis at have faaet navnet Pustervig (af ordet puster o: modstand?),
fordi gaden indtil 1807 ligesom en vig har bugtet sig ind fra Køb-
magergade uden at være åben i enden“. Den store danske ordbog
kender intet til puster i denne betydning. Derimod står der om
pust, at det bruges i overført betydning om: hård medfart, mod
gang, genvordigheder, som man udsættes for etc., i hvilken sam
menhæng bl. a. henvises til Holberg, der i „Maskerade” (III, 4)