HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Otto Mackeprang

lader Leonard sige: „alt dette er intet imod den pust, jeg vil ud

stå med den hidsige og knarvorne Jeronimus", jfr. ordbogens bd.

VII (1937), sp. 160—61. Selv om der altså er noget om snakken,

findes den omtalte forklaring at være lidt vel søgt.

68) Carl Sigfrid Lindstam: Goteborgs gatunamm (Goteborg 1945),

s. 214—15.

69) Hugo Matthiessen: Gamle gader, s. 151. — Christoffer af

Bayerns stadsret af 14/10 1443 rummer i sidste kapitel bestemmel

ser „om dem, som sig forbryde eller uskelligt leve". Særlig inter

essant i denne sammenhæng er § 14, hvor det siges, at „hvo som

anden slår pust, eller drager hans hår, eller griber hannem ilde

lig om hans næse eller kindben eller andensteds på hans liv, eller

river hans klæder med hænder, sværd eller kniv, eller skyder han

nem i dynd, eller kaster hannem omkuld med vred hu, bøder han

nem, som skaden fanger, 3 mark og kongen og staden hver deres

så meget”. Mindre gunstigt stiller sagen sig ifølge § 15 for den

„som fanger hug eller pust i doblespil [hasardspil] af den, som

han dobler med“, thi „han, som hug udgiver, bøde hannem intet,

som hug får, men han skal bøde kongen og staden efter sin brøde",

se K. D. I, s. 175—77.

70) Sønderjyske stednavne, 1. levering (1931), s. 20.

71) H. U. Ramsing: Middelalderen III, s. 102.

72) O. C. Nielsen: Peder Huitfeldts Stræde (1924), s. 11.

73) Oluf Nielsen: København IV, s. 411.

74) Poul Colding: Peder Huitfeldt. Dansk biografisk leksikon X

(1936), s. 658—59.

7B) Christian Elling og Victor Hermansen: Holbergtidens Kø

benhavn (1932), s. 57.

76) L. Both: København, s. 148—49. — Oluf Nielsen: Køben

havn V, s. 54. — Fra bispetid til borgertid, s. 30.

77) Før og nu II (1949), s. 306 og IV (1948), s. 198—99, 307.

78) B. F. 1875—76, s. 225—29 og rådstue-plakat af 29/7 1875.

79) H. U. Ramsing: Københavns topografi. H. M. K. 1. II, s. 209

—11. — Før og nu I (1949), s. 41.

80) H. U. Ramsing: Middelalderen II, s. 10 og III, s. 102. — Fra

bispetid til borgertid, s. 199.

81) C. Klug-Andersen: Torvehandelen, s. 52.

82) Endnu i Københavns grundtakst 1653, hvoraf en afskrift

beror i Stadsarkivet (originalen findes i Rigsarkivet), står der

Kødmangergade, men i et dokument af 14/4 1659 om udvælgelse

af de 32 mænd, som efter de Københavns indbyggere meddelte

privilegier skulle varetage byens tarv sammen med borgmestre og