81 / 725
68
Otto Mackeprang
ner bygningen på Nytorv kun som Domhus, men derfor
er den ikke mindre statelig a t skue.
Om end Gammeltorv og Nytorv på stedet frem træder
som een plads, h a r de altså hver sin meget gamle histo
rie, og det er derfor også naturlig t, at begge torvene ved
blivende h a r hver sit navn. Ud h e rfra er det forståeligt,
at gadenavneudvalget måtte modsætte sig et i 1929 frem
sat forslag om at søge de to torve sammenfattet under
fællesbetegnelsen Gammeltorv.195 At tanken i det hele
taget h a r kunnet opstå, synes absurd.
Rådhusstræde
var i sin vorden et meget smalt stræde.
Den sydlige del, strækningen fra Kompagnistræde til
Magstræde, betragtedes i den ældste tid som en forlæn
gelse af Kompagnistræde, der da hed Ladbrostræde.
Nogle boder ved denne strækning betegnes da også i et
dokument fra 1419 som beliggende ved Ladbrostræde
næ r ved stranden øst for møllen.196 I sin helhed omtales
strædet tidligst i 1479, hvor der siges: „det stræde, som
er mellem Gammeltorv og vandmøllen". På den tid var
Nytorv jo endnu ikke blevet til. Om vandmøllen er der
fo rta lt under beretningen om Vandkunsten. Her er det
tillige nævnt, at strædets sydlige del helt op i 1700-tallet
kaldes for Vandmøllestræde. Det h a r den nordlige stræk
ning for resten også heddet. Sidste gang, denne beteg
nelse ses anvendt, er i grund taksten 1728. Forinden b ru
ges dog i ny og næ benævnelsen Rådhusstræde for de
forskellige dele af strædet.197 Første gang er i et leje-
brev fra 1540,198 mærkværdigt sent i betragtning af, at
Rådhuset syd for Gammeltorv da havde eksisteret i ca.
65 år.
Blot en snes å r efter storbranden 1728 truede k a ta
strofen a tte r hovedstaden, idet der en oktobernat 1749
udbrød ild i et hus, der lå på h jø rne t af Farvergade og
Rådhusstræde. Ilden greb godt om sig og fortærede 11
ejendomme. Men så rev man resolut nogle bygninger