75 / 725
62
Otto Mackeprang
sitets-firkan t overladt til lærebygning. Det gamle Rådhus
blev da Bispegård, hvad det h a r været siden.
Ar 1583 lod Christoffer Valkendorf bygningen udvide
og forbedre bl. a. „med et ny t gavlhus“, og således stod
den om trent, indtil den brændte 1728. Den blev genop
ført 1731—32 til dels på de gamle fundamenter. Efter
en sidste restaurering i 1896 ved a rk itek t Martin Nyrop
frem træder bygningen i den skikkelse, hvori den nu fore
findes. På muren mod Studiestræde stå r i en sandstens-
plade fire vers med hentydninger til bygningens histo
rie.176
Der går et sagn om dette hjørne. Fanden og blæsten
var en gang på spadseretur sammen. Da de kom til
Nørregade ud for Frue Plads, sagde fanden: „Åh, vent
lidt på mig her udenfor, jeg skal blot et ærinde ind på
h jø rne t i Bispegården". Og så gik han ind i Bispegår
den, mens blæsten ventede udenfor. Dog forgæves, thi
fanden viste sig ikke igen. Nogle mener, at han blev i
Bispegården, andre, a t han måske er listet en anden vej
ud, op ad Studiestræde. Så meget er sikkert, a t blæsten
venter tro lig t på ham endnu og derfor altid er a t træ ffe
på F rue Plads.177
Navnet
Studiestræde
for strækningen mellem Nørre
gade og Vester Voldgade h a r mere end 400 års hævd. Ga
den omtales tidligst 1402 og da som „vieus jux ta pretori-
um“, strædet ved Rådhuset. I 1419 kaldes den „vieus pre-
to rii“ og i 1424 på dansk Rådhusstræde. E fter a t byens
andet Rådhus var forlad t til fordel for det på Nytorv,
og den gamle bygning var stillet til disposition for Uni
versitetet, forekommer 1485 den ændrede betegnelse
Gamle Rådhusstræde, som bruges endnu omkring 1523.
1528 nævnes Studiestræde-navnet for første gang, og
dette navn beholdt gaden, også efter at Universitetet 1539
var fra fly tte t bygningen på h jø rne t af Nørregade og Stu
diestræde.178