HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

De gamle gadenavne

sårede krigere, at „det nødvendigt udkræves udi en vel-

skikket regering udi fredelige tider at drage omsorg for

deres bedste, som udi krigstider skulle stride for lande

og riger og deres liv og helbred i så måder tilsætte".

Grundstenen til det nye Kvæsthus blev lagt i 1684 under

udfoldelse af megen højtidelighed og i overværelse af

kronprinsen, den senere Frederik IV, og hans broder,

prins Christian, som kom sejlende med følge i adskillige

chaluper. Navnet Kvæsthusgade for den tilstødende gade

kan føres tilbage til 1688.

Oprindelig var Kvæsthuset beregnet såvel for soldater

som for søfolk fra orlogsflåden, men ved kgl. resolution

af juni 1690 blev det forbeholdt marinen alene, og det

blev efterhånden nærmest en blanding af fattighus og

hospital. I 1777 blev Kvæsthuset rømmet for at skaffe

lagerplads i den daværende blomstrende handelsperiode.

Selve institutionen blev så overført til den af Op-

fostringshuset dengang fraflyttede gård på Christians

havn. Siden hen kom Kvæsthuset i land-inilitæretatens

eje, og i 1828 indrettedes bygningen til infanterikaserne.

Med handelens og skibsfartens udvikling omkring

midten af 1800-tallet blev en udvidelse af byens bol-

værksplads højst påkrævet. Derfor uddybedes havnen ud

for Sankt Annæ Plads 1848— 50, og ved Kvæsthusgade

anlagdes en dampskibsbro: Kvæsthusbroen. Den er se

nere blevet udvidet, bl. a. i 1877 og 1905.122 Det tidligere

Kvæsthus erhvervedes i 1872 af Det forenede Damp

skibs-Selskab, hvis store administrationsbygning derefter

blev rejst på dette sted. Kvæsthuset ombyggedes herved

til ukendelighed, skønt murene til dels er de samme.123

Men mindet om det er bevaret i de to navne Kvæsthus

gade og Kvæsthusbroen.

Larsens Plads

som betegnelse for kajgaden nord for

Sankt Annæ Plads kender vel nok de fleste. Bolværkerne

her hører til havnens mest trafikerede bolværker. Men