53 / 725
40
Otto Mackeprang
kendorfs brønd forsvandt ved voldens sløjfning senere
i 1600-tallet, var beliggende nogle få meter øst for gaden
her.112
På belysningsvæsenets bygning er der ved hjørnet af
Vognmagergade indmuret forskellige kanonkugler. Disse
stammer ikke, som så mange andre rundt omkring i byen
forefundne, fra englændernes bombardement i 1807, men
fra en langt tidligere belejring, formodentlig Christian
III’s i 1536 kort før reformationens indførelse.113
Ved navnet
Sjæleboderne
er bevaret mindet om de
gamle Sjæleboder, 14 i tallet, en slags rækkehusbebyg
gelse, som borgmester Albrecht van Gochs enke Johanne
i 1550 skænkede til byens fattige, så vidt vides den stør
ste af den art gaver i København. Boderne her vedblev
at være i brug efter deres oprindelige bestemmelse i over
200 år. De gik ganske vist til grunde under branden
1728, men genopførtes på ny 1734. Som fattigstiftelse
afløstes de i 1769 sammen med andre lignende stiftelser
af Almindelig Hospital i Amaliegade. Udtrykket „sjæle
boder” går tilbage til den katolske tid, hvor man på sit
dødsleje gav sjælegaver for at fri sjælen for skærsilden.
Bebyggelsen fra 1734 var sikkert i alt væsentligt den
samme som den, der blev nedrevet i 1910.114 Den nye
gade gennemskærer det af disse ærværdige Sjæleboder
dækkede areal, der strakte sig fra Møntergade til den nu
forsvundne gade Store Brøndstræde, over hvilken belys
ningsvæsenets bygning er opført.
Når
Helsingørsgade
i saneringskvarteret omkring Bor
gergade og Adelgade om føje tid helt forsvinder, mister
København det sidste synlige minde om en af hovedsta
dens ældste udfaldsveje. Denne lille uanselige gade,
hvoraf endnu en stump nærmest Adelgade er bevaret,
udgør nemlig den sidste rest af den gamle Helsingør-
landevej, der udgik fra Østerport på det nuværende Kon