50 / 725
De gamle gadenavne
37
Samtidig med, at benævnelsen Ny Østergade toges i
brug 1874, fik
Hovedvagtsgade
sit navn slået fast. Gadens
anlæg blev vedtaget i 1873 og var fuldført 3 år senere.103
Det vil sikkert overraske mange, at gaden ikke er ældre.
Hovedvagten, som mindes i gadens navn, lå ud imod
Kongens Nytorv mellem Ny Adelgade og Hovedvagtsgade.
Den ældste vagtbygning på dette sted blev opført 1680.
I 1723 afløstes den imidlertid af en ny Hovedvagt, som
atter ombyggedes i 1830 efter klassicismens smag. Sam
tidig blev Hovedvagtens ur, der var sat op 1805, gjort
transparent, så man også efter mørkets frembrud kunne
se, hvad klokken var. Dette ur spillede i sin tid en sådan
rolle, at man fandt det nødvendigt at udstyre den byg
ning, der rejste sig på tomten af den i 1874 nedrevne
Hovedvagt, med en tilsvarende tidsvejleder.104
Bag ved Hovedvagten lå en lille, usselig smøge, der bar
det praktiske navn Bag Hovedvagten. Også denne smøge
gled ud af bybilledet i 1874. Ved samme lejlighed for
svandt tre på Kongens Nytorv foran Hovedvagten opstil
lede malmkanoner med kælenavnene Abraham, Isak og
Jakob. De blev overført til Tøjhuset, Og militæret måtte
nu forlade det sted, hvor det havde haft vagtbygning i
194 år. Vagten blev derefter installeret i den i Kastellet
da nyopførte hovedvagtsbygning.105 Men Kongens Nytorv
var blevet et malerisk billede fattigere.
Som en af de første gader i det såkaldte Ny Køben
havn blev
Gothersgade
anlagt i Frederik III’s tid og var
dengang byens længste gade. Den første plan til bebyg
gelsen af det store terræn uden for den gamle Østerport,
som lå for enden af Østergade, skyldes den skånske
adelsmand og militæringeniør Axel Urup. Planen appro
beredes af kongen 1649. Allerede i foråret 1650 fik Axel
Urup ordre til „gaderne at udstikke og så vidt ske kan
at fremføre*1. På grund af de uheldige politiske forhold
og pengemangelen gik det imidlertid kun langsomt med