HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Otto Mackeprang

Kronprinsensgade,

der løber parallelt med Silkegade,

er endnu et af de få gadegennembrud i ældre tid, som

ikke har en ildebrand som forløber. Anlægget af denne

gade skyldes privat foretagsomhed. Mellem Købmager-

gade og Pilestræde lå i begyndelsen af 1780’crne det så

kaldte Reventlowske Hotel, en meget betydelig ejendom,

sammenlagt af fire gamle gårde, med anselige bygninger

og en stor havegrund. Det havde i en årrække været i

den vestindiske købmand Christopher Mac Evoys besid

delse, men havde, som det siges, „kun været staden til

skade, vansir og tab, til skade, fordi få eller ingen be

boere og intet næringsbrug fandtes på så stor en plads,

til vansir, fordi bygningerne vare indhegnede med mure

til Købinagergade og Pilestræde og det så langt frem i

den sidstnævnte gade, at ingen fodgænger her kunne

passere forbi en vogn, og endelig til tab, fordi ejerne af

hotellet havde indkvarteringsfrihed“ . 1783 købte brand-

kaptajn, tømrermester Boye Junge hele dette kompleks

for 24.000 rdlr. og anlagde over arealet Kronprinsens

gade, som dog først var færdig 1785.91 Kronprinsen, som

gaden fik navn efter, var den senere Frederik VI.

Denne gade fortsættes mod øst af

Sværtegade.

I mid

delalderen lå her en „byens rende“ . 1577 betegnes gaden

som „det lidet stræde, som løber ud med Clare mønter-

mur". Sankt Clare Kloster, hvis grund stødte ud til gaden

her, tilfaldt kronen ved reformationen og gik senere over

til at blive møntergård. I 1630’erne indrettedes gården

til kanon- og klokkestøberi under navn af Giethuset, og

gaden hed da frem til 1661 Giethusstræde.92 Derefter be-

nævntes den dels Lille Regnegade, dels Store Regnegadc

eller Regnegade alene i fællig med den nuværende Store

Regnegade. Sværtegade, det navn, hvorunder vi nu ken

der gaden, dukkede op omkring 1773 og blev så efter

hånden eneherskende.93

Om oprindelsen til dette navn er man, så vidt det kan