51 / 725
38
Otto Mackeprang
arbejderne, og den Urup’ske plan blev kun delvis reali
seret. Vel udstedtes der i 1650 og de nærmest påfølgende
år et stort antal skøder på grunde i Ny København, men
huse blev der kun opført få af. Efter belejringen udar
bejdedes der en ny byplan for kvarteret af den holland
ske ingeniør og fæstningsekspert Henrik Ruse, senere
Baron af Rysensteen. Det blev hans plan, som i det store
og hele fulgtes.
Til det, der kom til udførelse efter Axel Urups projekt,
hører anlægget af Gothersgade. I modsætning til det
gamle Københavns krumme gader blev linierne for denne
gade trukket som efter en snor. Gaden er tildels anlagt
over den gamle Østervold og graven udenfor, og i starten
benævntes den Ny Kongensgade. Den henlå i lange tider
uordentligt, idet nedbrydningen af den gamle vold og til
kastningen af stadsgraven påhvilede de private, som byg
gede her. Og jorden fra den nedbrudte vold forslog langt
fra til at fylde graven op. Efter gadens anlæg blev de
tidligere til volden stødende gader i den indre by for
længet ud til gaden.106
Navnet Gothersgade for den nu således benævnte gade
anvendes allerede i forskellige i året 1664 udstedte skø
der, og samme navn er benyttet i grundtakstmatrikulen
af 1668.107 I 1875 kom også gadens fortsættelse over vold
partiet til Øster Søgade til at hedde Gothersgade. Udvi
delsen langs Kongens Have fandt sted i 1929—-30. Liden
skaberne kom i kog, da gadenavneudvalget i 1938 efter
tilskyndelse fra statens stednavneudvalg bl. a. søgte at
få slettet h ’et i Gothersgade for derved at bringe navnet
i overensstemmelse med den autoriserede skrivemåde.
Det ville kommunalbestyrelsen ikke gå med til. Og alt
blev så ved det gamle.108
Trods klang af gamle dage er betegnelserne Lønporten
og Sjæleboderne for de to små gader, der fra Gothers-